Da man begyndte at spise tapas, var der født en spansk tradition, der siden er blevet vældig populær over hele verden. Kogebog.dk giver dig opskrifterne
Her er en opskrift med Ovnbagt tortilla
Til 4 portioner. Tilberedningstid: ca 25 minutter plus
bagetid
# Ingredienser
olie til formen
2 fed hvidløg
4 forårsløg
1 grøn peberfrugt
1 rød peberfrugt
olie til stegning
3 kogte kartofler
5 æg
75 g cremefraiche 9 %
150 g friskreven spansk ost, fx roncal
2 spsk snittet purløg
salt og peber
* Tilberedning
1. Et firkantet gratinfad (ca 18 x 25 cm) fores med
alufolie, som smøres med olie.
Ovnen forvarmes til 180 °C.
2. Hvidløgsfeddene skrælles, og forårsløgene gøres i stand,
og skæres i små stykker.
Peberfrugterne gøres i stand, skylles og halveres.
Derpå fjernes stilkfæstet og kernerne, og peberfrugterne
skæres i små terninger.
3. Lidt olie varmes op, og forårsløgene steges let i den.
Hvidløgsfeddene presses i.
Peberfrugterne vendes i, og det hele steges let i ca 8
minutter.
Lad det derefter køle af.
4. Kartoflerne skæres i små terninger og blandes med grønsagerne.
Æggene piskes sammen og
blandes med cremefraiche, ost og purløg.
Grønsagsblandingen vendes i, og der tilsættes salt og peber.
5. Det hele fyldes i gratinfadet, og overfladen glattes.
Det bages i den forvarmede ovn i ca 35 minutter.
Blandingen skal også være stivnet indeni.
6. Tag tortillaen ud, skær den i terninger og server den på
små pinde.
Pr. portion ca 523 kcal/2195 kj. 23 g protein, 42 g fedt, 15
g kulhydrat
Se alle de bedste opskrifter med Tapas
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------