Logo

Ostequiche

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ostequiche 

 
Frokost. Arbejdstid: 25 min. Skal hvile: ca 1 time. Bagetid i alt: ca 45 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Som frokostret: 6 personer Som efterret: 8 personer.  

 
# Ingredienser til Ostequiche
Dej:
175 g hvedemel (ca 3 dl)
100 g smør
3 spsk koldt vand
½ tsk salt

 
Fyld:
200 g ren flødeost
75 g blåskimmelost eller hvidskimmelost
2½ dl (piske)fløde
3 æg
1 spsk hakket persille
1 spsk fintklippet purløg
salt og peber
Tærteform: 24 cm
*
Sådan laves Ostequiche
Dej:
1. Smuldr smørret i melet.
Tilsæt salt og saml hurtigt dejen med koldt vand.
Lad den hvile køligt i ca 1 time.

 
2. Sæt ovnen på 200 °C.
Rul dejen tyndt ud i en cirkel på et meldrysset bord og beklæd en tærteform med den.
Tryk dejen godt fast op ad siderne og prik bunden med en gaffel.
Dejbunden kan beklædes med et stykke alufolie og fyldes med tørrede ærter eller groft salt, så buler den ikke op.
Folie med indhold fjernes efter forbagningen.

 
3. Forbag tærtebunden på nederste rille i ovnen i 15 min.
Tag formen ud og sæt ovnen på 180 °C.

 
Fyld:
4. Mos flødeost og blåskimmelost sammen med en gaffel.
Tilsæt fløden lidt efter lidt og rør massen ensartet.
Pisk æggene let sammen og rør dem i osteblandingen.
Tilsæt persille og purløg og krydr med salt og peber.

 
5. Fyld den forbagte tærtebund med ostemassen og bag den på nederste rille i ovnen i 25-30 min., til den er hævet og overfladen gylden.
Server ostequichen varm eller lun.

 
Tips: Som frokostret kan quichen ledsages af fx tomatsalat. Som efterret vil klaser af blå eller grønne druer være godt tilbehør.
Små stykker af laks eller skinke kan tilsættes, ligesom spinatblade.

 

Se alle de bedste opskrifter med Ost

 
INFO: Quiche er i fransk madlavning en ovnbagt ret af æg og mælk eller fløde i en dejskorpe. Dejskallen kan bages, før de andre ingredienser tilsættes. De kan være røget fisk, kogt hakket kød, grønsager eller ost, der ofte kommes i æggemassen, inden den bages. Quiche er ikke dækket af dej, men en åben tærte.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.275 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her