Ost bliver mere og mere brugt i madlavningen. Tidligere var den kun pålæg, men nu anvendes den til
pizza, pasta, gratiner, og tærter. En cremet brie i en lækker svampesuppe er
rigtig madkunst!
Ostene inddeles i
faste oste, bløde oste, friskoste og skimmeloste. Der findes utallige typer.
Foruden de typisk danske som fx Danbo, Samsø og Havarti, kommer der hele tiden
nye udenlandske typer på markedet.
Italienske oste som
Parmesan, Mozzarella og Mascarpone bruges mere og mere både i hovedretter og
desserter.
Faste oste
Faste oste laves af
mælk. Mælken varmebehandles og tilsættes mælkesyrekultur og løbe. Så udfældes
ostemassen og mælken koagulerer. Ostemassen skæres og ostekornene pakkes i
forme.
Med varierende
behandling, modning og lagring, får hver sort sin specielle karakter. Ostene
får store, runde, små, uregelmæssige eller slet ingen huller alt efter type.
Fedtindholdet varierer fra ca 5% til over 50%.
Faste oste er
velegnede til gratinering, hvad enten de rives eller høvles over retten, eller
blandes i en varm sauce. Osten smelter hurtigt, og danner et gyldent låg, over
det som gratineres.
Gode typer er Danbo,
Emmenthaler og Parmesan.
Bløde eller
dessertoste
Disse oste er halvbløde
eller helt bløde, i mange tilfælde næsten cremede. De behandles med
skimmelsvampe, hvid- eller blåskimmel. Hvidskimmel virker udefra og ind.
Blåskimmel podes ind i osten og modningen sker indefra. Typiske hvidskimmeloste
er Camembert, Brie og Chevre.
Gorgonzola, Roquefort og Stilton er eksempler på fine blåskimmeloste. Visse
oste behandles med
både hvid- og blåskimmel.
Eksempler på disse
er Bavaria Blue og Bresse Bleu.
Cremede ostetyper
kan røres bløde, og bruges som fyld i kød eller fisk. Blåskimmeloste kan
smuldres og røres i varme eller kolde saucer. Nogle kan friteres, fx Camembert,
eller indgå som fyld i forskelligt bagværk.
Smelteost
Smelteost
fremstilles af faste oste, som findeles og opvarmes til en glat masse. Derefter
tilsættes salt og forskellige smagsstoffer, som skal give osten dens specielle
karakter. Smelteoste findes med forskellig konsistens. De kan med fordel smages
til med krydderurter, og røres til fyld af forskellig slags, de bruges til fx
fisk- og kødskiver eller til saucer.
Friskoste
Friskoste
fremstilles af mælk og fløde der bringes til at koagulere med
mælkesyrebakterier. Fedtindholdet varierer meget. Fx indeholder rygeost ca 5%
fedt og flødeoste op til 70%. Friskoste kan, som navnet antyder, holde ret kort
tid.
Hytteost svarer til
den engelske Cottage cheese. Den forhandles både naturel og med tilsætning af
frugt eller grønt.
Kvark har glat
konsistens og syrlig smag. God til bagning og i saucer.
Feta laves i hele
Balkanområdet, og nu også i Danmark. Den er tør, tæt og ret salt. God i
salater.
Mascarpone er en fed
italiensk ost, som især bruges i desserter. Et kendt eksempel er Tiramisu.
Mozzarella har en frisk smag. God i salater med tomat og basilikum.
Cantadou er et
eksempel på en friskost, som kan blandes med lidt cremefraiche og krydderurter,
hakkede nødder og frugter. Den bruges som fyld eller i saucer.
Dampede grønsager
kan med fordel gratineres med ost. Faste oste som fx Danbo eller Emmenthaler;
helst lagrede, kan rives groft både i saucen og ovenpå gratinen.
Osten giver et
lækkert gyldent låg.
Godt tilbehør til
stegt kød eller fisk er halve tomater gratinerede med basilikum/oregano og en
lidt tør ost som fx Parmesan. Du kan også blande lidt reven Danbo eller Cheddar
i som smelter lidt lettere.
Ostesauce er godt
til pasta eller pølseretter eller som gratinsauce til grønsager.
Lav en almindelig
hvid sauce, ikke for tynd.
Riv osten groft og
rør den i den varme sauce. Hæld den over.
Osten i saucen giver
både farve og smag til retten.
Reven fast ost eller
smuldret blåskimmelost kan blandes med cremefraiche og krydderurter - hakket
purløg, persille, basilikum, estragon, eller til en creme. Fyld peberfrugter
med cremen og stil dem koldt. Skær peber frugten i skiver og server dem som
forret.
Camembert kan
friteres i olie. Osten skal først vendes i frituredej.
Du kan også
"fritere" i mikroovnen direkte på en tallerken.
Vend osten i
krydderurter og sæt den ½-1 minut i mikroovnen ved 750 W
Ost med smag - et
stykke blåskimmel eller lagret Danbo - kan placeres på en udrullet cirkel
mørdej eller butterdej.
Pak dejen tæt om osten. Pensl med sammenpisket æg og bag den.
En dejlig anretning
til et stykke natmad.
Se alle de bedste opskrifter med Ost
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------