Logo

Oliven - info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oliven - info

 
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogle oliven er kulsorte, mens andre er grønne, lilla eller brune? Det vil vi forsøge at gøre dig klogere på HER

 
Oliven er i sin oprindelige vilde form, et lille stedsegrønt træ med en uregelmæssig krone, kroget stamme og grene. Skuddene er tornede de første år. Oliventræer vokser ret langsomt, men det kan blive over 1000 år gammelt.

 
Oliven. Engelsk: Olive. Latin: Olea europaea                            

 
Sæson: Dansk: -. Import: hele året

 
Holdbarhed: Umodne grønne oliven kan holde sig i 4-6 uger ved 7-10 °C.
Ved forarbejdede produkter, se datomærkning på produkter.

 
Anvendelse: Anvendes til bl.a. oliventapanade, i salater og til ost og drinks.

 
Frysning: Ja, men bør ikke være nødvendigt, da holdbarheden af oliven på glas er lang. Også efter åbning

 
Oliven og oliventræets historie er meget lang. Om det oprindeligt stammer fra Lilleasien, Middelhavsområdet eller Afrika vides ikke.
Allerede for 8000 år siden blev der i Palæstina fremstillet olie af frugterne.


Fra 3500 f.kr. har man fundet krukker til opbevaring af olie på Kreta, og omkring 1700 f.kr. blev der handlet meget olie og korn ved Middelhavet.


Ca. 1000 år senere var træerne spredt ud over det meste af Middelhavsområdet.
I 1500-tallet bragte spanierne træet med til Amerika hvor det i dag dyrkes med succes flere steder i Sydamerika.


Italien, Spanien og Grækenland er de største eksportører af spiseoliven. Oliven er en oval stenfrugt på 1-2,5 cm. Den lille frugt er grøn, når den er umoden, og skifter farve fra gulgrøn over rødlig for til sidst at blive blåsort når den er helt moden.


Frugtkødet indeholder ca. 30-60% fedt, alt efter hvor moden frugten er.
Frugten ser vi som regel kun på glas eller dåse, den friske frugt ses sjældent herhjemme. De friske olivenfrugter indeholder et glykosid, som gør at frugten er bitter. Denne bitterhed kan fjernes ved en fermentering (gæringsproces hvor frugtsukkeret omdannes til mælkesyre).
Først lægges frugterne i en opløsning med kaustisk soda i 6-8 timer for at trække de fleste bitterstoffer ud.


Derefter skylles de rene og lægges i en saltlage, hvor fermenteringen skal foregå. De ligger i beholdere ved max. 30 °C og gæringen er overstået efter 1-2 måneder, men de ligger gerne op til 6 måneder, da det forlænger frugternes holdbarhed.

Herefter kommer de videre til konservesfabrikken, som godt kan opbevare dem i op til 1 helt år før den videre forarbejdning. Alle olivenfrugterne høstes grønne. De sorte oliven bliver sorte på fabrikken. De grønne oliven lægges i kar, hvor der bobler ilt op omkring, hvorved at de bliver sorte.
Få sorte (modne) oliven høstes og fermenteres, men de er svære at få fat på.
Udover spiseoliven anvendes frugterne også til olie, og træet anvendes til bl.a. byggemateriale og køkkenredskaber.

 
Opskrifter med Oliven  https://www.kogebog.dk/result.aspx?q=Oliven

 
Tilbage til Råvarer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.309 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her