Logo

Oksetyndsteg som roastbeef

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksetyndsteg som roastbeef 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 10 min. Stege- og hviletid: 1½-1¾ time. Let at lave. Høj pris.
6 personer.  

 
# Ingredienser til Oksetyndsteg som roastbeef
1½-2 kg velhængt oksetyndsteg med ben
(groft) salt og peber
5-6 dl væske (vand og/eller bouillon og/eller bordvin)
*
Sådan laves Oksetyndsteg som roastbeef
1. Sæt ovnen på 250 °C.
Skær kødet rent for sener og hinder.
Rids fedtet på tværs eller i tern.
Gnid kødet, især på fedtsiden, med salt og peber.

 
2. Læg stegen på risten over bradepanden med fedtsiden opad.
Brun den i 10-12 min.
Tag den ud og dæmp ovnvarmen til 160 °C.

 
3. Hæld vand/vin/bouillon i bradepanden og sæt den i ovnen, når varmen er dalet, ellers fordamper der for meget.

 
4. Steg kødet 1-1½ time, afhængig af hvor rødt det ønskes.

 
5. Tag stegen ud og anbring den på et varmt fad.
Dæk den godt med alufolie og viskestykke, og lad den hvile ca 15 min., før den skæres ud.
Hviletiden er vigtig, den er en del af stegeprocessen.

 
6. Si imens bradepandeskyen over i en gryde.
Lad den stå nogle min., til fedtet har samlet sig foroven.
Skum det af, kog skyen op og smag til med salt og peber.
Den kan serveres, som den er.

 
Anretning:
7. Skær fileten med fedtkant fra benet ved at følge benet så tæt på som muligt med en tung, skarp kniv.
Skær mørbraden fri, den ligger på benets underside.
Skær filet og mørbrad i skiver, anbring dem på et varmt fad eller læg kødskiverne tilbage på benet, så stegen ser næsten hel ud.
Server straks og server skyen til.

 
Tips: Tilbehøret kan være Kartofler, bagte som det mest almindelige, men også Annakartofler, Kartofler med souffléfyld eller Kartoffelfad med krydderurter er gode forslag.
Endvidere Løg, glaserede, Løg, ovnbagte eller Løg i rødvin.
Bønnesalat, grøn, varm, andet grønt eller smørsauterede svampe kan ledsage.

 
En frossen steg skal være helt gennemtøet. I denne størrelse her varer det et par døgn.
Står kødet i køleskab, skal det ud et par timer før stegning, ellers må stegetiden øges 8-10 min.
Saucen kan jævnes med 1½ spsk hvedemel eller 1 spsk maizenamel rørt glat med lidt koldt vand.
Pisk jævningen i den hede sauce, kog igennem og smag til med salt og peber.

 
Kødet kan steges helt uden væske.
Så skal det fedt, der smelter af under bruningen, hældes af bradepanden straks efter, ellers branker det, noget der ikke sker, når der er væske i bradepanden eller når der steges videre ved lavere temperatur.
Stegt uden væske bliver der ikke så meget sky, men den der bliver, kan, hvis den ikke serveres til, bruges som basis for saucen, den er i reglen kraftig.

 

Se alle de bedste opskrifter med Okse

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 7.552 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her