Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Marinering: ca 1 time. Iblødsætning, svampe: 30 min. Stegetid: 15 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer.
# Ingredienser
til Oksekødsgryde, kinesisk
1 kg okseinderlår
Marinade:
4-5 spsk kinesisk soja
3 spsk citronsaft
1-2 fed hvidløg
Endvidere:
50 g tørrede svampe
200 g friske bønnespirer eller slikærter
4 spsk østerssauce
1 dl hvidvin
¼ tsk stødt ingefær
salt og peber
Til stegning: 4 spsk olie
*
Sådan laves Oksekødsgryde, kinesisk
1. Skær kødet i tynde strimler på ca 5 cm's længde og læg
dem i en skål.
Marinade:
2. Bland soja, citronsaft og knust hvidløg godt og hæld
marinaden over kødstrimlerne.
Lad kødet trække tildækket heri på et køligt sted i ca 1
time.
Vend af og til. Lad kødet dryppe af i en sigte.
3. Læg svampene i blød i lunkent vand i ca 30 min, til de
har genvundet deres omfang.
Lad dem dryppe af, fjern seje stilke og del hovederne i
halve eller kvarte.
Skyl bønnespirerne koldt og lad dem dryppe af.
4. Varm olien op i en dyb jernpande eller en wok.
Steg kødet kort og under omrøring, til det skifter farve.
5. Tilsæt svampe, østerssauce, hvidvin og krydderier og lad
det svitse med for god varme et par min under omrøring.
Kom de afdryppede bønnespirer i retten og lad dem netop
blive varme, så forbliver de sprøde.
6. Smag retten til med krydderier og server den straks,
gerne direkte fra gryden.
Tips: Server retten med løse (hvide) ris eller med
kinesiske risnudler.
Slikærter (sugar-snap-pea) og et drys sesamfrø virker godt.
En kinesisk wok er en stor, halvkugleformet gryde-pande.
Se alle de bedste opskrifter med Okse
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------