Logo

Oksekød med Guinness - bedst i Kogebog.dk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksekød med Guinness - bedst i Kogebog.dk 

 
Oksekødet skal bare simre bare i en mørk øl, sammen med rodfrugter. Det bliver ikke meget nemmere. Eller bedre. Server med en god kartoffelmos
Forberedelsestid: 20 min. Kogetid: 1 time og 45 min. Antal kuverter: 4-6

 
# Ingredienser
1 kg okseklump
30 g smør
1 spsk olie
2 store hakkede løg
2 spsk hvedemel
2,5 dl Guinness øl
2,5 dl oksefond
3 store skrællede gulerødder skåret i stykker a 3 cm
2 store skrællede pastinakker skåret i stykker a 3 cm
2 laurbærblade
1,2 dl hakket frisk persille

 
*Tilberedning
Varm ovnen op til 160 °C.
1. Skær fedt og sener fra kødet. Skær det i tern på 3 cm.
Smelt smør og olie i en stor stegepande;
kom kødternene på i små portioner og steg dem i 4-5 min eller
indtil de er brunede på alle sider.
Tag kødet af panden med en hulske eller en tang og
læg det i et ildfast fad.

 
2. Kom løgene på panden og steg dem let i 3-4 min, eller
indtil de er brune.
Tilsæt mel og rør i 2 min ved lav varme, eller
indtil melet er let gyldent.

 
3. Hæld en blanding af Guinness og fond på panden lidt ad
gangen og rør, indtil blandingen er jævn.
Fortsæt med at røre i 2 min ved medium varme, eller
indtil blandingen koger og bliver tyk; kog videre i endnu 1 minut.
Læg gulerødder, pastinak og laurbærblade i det ildfaste fad.
Hæld saucen over.
Kom låg på og sæt fadet i ovnen i 1½ time, eller indtil kødet og
grønsagerne er møre. Drys med persille lige inden servering.
Server med kartoffelmos eller kogte nye kartofler og
dampede bønner eller broccoli.

 
Tips:
Retten kan laves op til tre dage i forvejen.
Dæk den til og kom den i køleskabet. Kan fryses.
Variationer: Okseklump kan erstattes med tykkam.
En udbenet lammekølle skåret i tern a 3 cm kan anvendes i
stedet for oksekød.
Man kan tilsætte 2,5 dl udstenede svesker i halve stykker under
de sidste 30 min af tilberedningen.
Sveskerne giver sødme til retten.

 
Guinness er en traditionel irsk·porter øl. Den har en stærk bitter smag og
en mørk farve. Når man kommer Guinness i oksekødsretter, får kødet en
meget markant smag. Måske synes man, at smagen af Guinness er for stærk.
Hvis det er tilfældet, kan man bruge en lettere pilsnerøl i stedet.

 
Se alle de bedste opskrifter med okseklump

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.503 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her