Logo

Nytårsaften 1

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nytårsaften 1


Server en fantastisk festmenu som Laura ville have lavet den i Matador: Kanapéer, Kalvesteg med stråkartofler og gemyse, Fløderand med frugt

  

Kanapéer

Arbejdstid: 20 min. 4 personer

# Ingredienser til Kanapéer:

 

6 skiver sandwichbrød

75 g mayonnaise

100 g rejer

I kvist dild

1 hårdkogt æg

1 lille glas kaviar

75 g leverpostej

2-3 spsk fløde

4 cornichoner

*

 

Sådan laver du Kanapeer:

 

Udstik eller udskær brødet i forskellige faconer (12 stk. i alt) og rist dem gyldne.

Smør 8 af dem med mayonnaise.

Top op med rejer og dild på fire af dem og hårdkogt æg og kaviar på fire.

 

Rør leverpostejen cremet med fløde og fyld den i en lille sprøjtepose.

Lav en lille roset på hver af de sidste fire stykker brød og pynt med cornichoner.

 

Kalvesteg med stråkartofler og gemyse

Arbejdstid: 1 time. Koge/stegetid: 1 time. 4 personer

 

# Ingredienser til Kalvesteg med stråkartofler og gemyse:

1 kg snøret steg af kalveklump

1 spsk olie

15 g smør

salt og peber

2½ dl bouillon

1-2 løg

250 g champignon

hvedemel eller saucejævner

evt. kulør

*

 

Sådan laver du Kalvesteg med stråkartofler og gemyse:

Brun stegen i en gryde med olie og smør og krydr med salt og peber.

Hæld bouillon ved og lad stegen simre under låg ca. 30 min.

 

Pil og hak løgene.

Rens champignonerne og skær dem i kvarte.

 

Vend stegen, tilsæt løg og champignoner og lad det simre, til kødet er mørt ca. 30 min.

(centrumtemperaturen skal være 60-62 °C).

 

Tag kødet op og hold det varmt.

Jævn skyen med meljævning eller saucejævner og juster evt. farven med lidt kulør.

Smag til med salt og peber.

 

Server kødet i tynde skiver med sauce, ærter francaise og stråkartofler.

 

Stråkartofler: Riv store, skrællede kartofler i tynde strimler og læg dem i iskoldt vand.

Varm ½ liter olie eller palmin op til 180 °C i en høj gryde.

Tryk kartoflerne tørre i et rent viskestykke og steg dem gyldne i den varme olie lidt ad gangen.

Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og drys med salt.

 

Ærter francaise: Damp 125 g små pillede perleløg møre i en gryde med 50 g smør.

Tilsæt 400 g grønne ærter og varm det igennem.

Vend 100 g fintsnittet hovedsalat i ærterne og smag til med salt, peber og en smule sukker.

 

Tip: Kødet kan også steges på samme måde i ovnen ved 200 °C.

Tip: De hjemmelavede stråkartofler kan erstattes af færdigkøbte kartoffelchips.

 

Fløderand med frugt

Arbejdstid: 30 min. 6-8 personer

 

# Ingredienser til Fløderand med frugt:

½ liter piskefløde

1 dl flormelis

1 stang vanilje

3 æggehvide r (evt. pasteuriserede)

3 spsk sukker

6 blade husblas

Tilbehør: frisk og/eller henkogt frugt

*

 

Sådan laver du Fløderand med frugt:

Skyl en randform (1 liter) med koldt vand og drys den med flormelis.

 

Pisk 4 dl af fløden let sammen med vaniljekorn og flormelis, til det får nærmest saucekonsistens det skal ikke være stift flødeskum.

 

Pisk æggehviderne med sukker til blød marengs.

 

Ud blød husblassen i koldt vand.

Knug vandet af husblassen og smelt den over svag varme sammen med den sidste fløde.

Vend husblasfløden i vaniljefløden og vend marengsmassen i.

Fyld det i randformen og stil den i køleskabet til den stivner mindst 3 timer.

 

Dyp hurtigt randformen i varmt vand og vend fløderanden ud på et fad.

Pynt med frisk eller henkogt frugt.

 

Nytårsaften 1

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 10.690 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her