Logo

Nektarin - info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nektarin - info


Nektarinen er en glatskindet cultivargruppe af ferskentræet. I dagligvarehandelen betragtes ferskner og nektariner som forskellige frugter til trods for at de tilhører samme art. Flere genetiske studier understøtter at nektarinernes glatte skind skyldes et recessivt gen, mens ferskenens pels er dominant.

 
Nektarin. Engelsk: Nectarine. Latin: Prunus persica

 
Sæson: Dansk: -. Import: maj-september

 
Holdbarhed: 5-7 dage ved 2-4 °C, 1-2 dage ved stuetemperatur

 
Anvendelse: Skylles og skæres ned til stenen hele vejen rundt. Herefter halveres den ved at man "vrider" den ene halvdel af, og stenen kan fjernes fra den anden halvdel. Svind: ca 15%
Anvendes naturel, i desserter og salater eller til kompot.

 
Frysning: Ja, halveres og stenene tages ud, flås evt. Kan fryses med eller uden sukker eller overhældes med lage.

 
Nektarin er en nær slægtning til fersken. Den er sandsynligvis en mutation af fersken, men hvornår denne mutation er sket ved man ikke. Man regner derfor med at nektarin har den samme historie som fersken et langt stykke op i tiden. I Kina har frugterne været dyrket i flere årtusinder, og de kom til Europa via de gamle karavaneruter sammen med abrikosen.

I 1500-tallet kom den til England og derfra videre til Amerika af både englænderne og spanierne.
Indianerne blev glade for frugten, og det var dem der fik fremdyrket de sorter der dyrkes i Europa og andre steder i verden i dag.


Navnet har den fået efter ordet nektar, som anses for at være gudernes drik, og hentyder til frugtens saftighed, smag og sødme.

 
Nektarin har i modsætning til fersken en glat skal. Den er rødlig med gult skær, frugtkødet er guligt og omgiver en stor sten, der kan være let eller svær at fjerne, afhængig af sort.
Nektariner er meget modtagelige for plantesygdomme, derfor sprøjtes de og bør vaskes godt inden de spises.

 
Opskrifter med nektariner 

 
Tilbage til Råvarer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.053 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her