Nektarinen er en glatskindet cultivargruppe af ferskentræet.
I dagligvarehandelen betragtes ferskner og nektariner som forskellige frugter
til trods for at de tilhører samme art. Flere genetiske studier understøtter at
nektarinernes glatte skind skyldes et recessivt gen, mens ferskenens pels er
dominant.
Nektarin. Engelsk: Nectarine. Latin: Prunus persica
Sæson: Dansk: -. Import: maj-september
Holdbarhed: 5-7 dage ved 2-4 °C, 1-2 dage ved stuetemperatur
Anvendelse: Skylles og skæres ned til stenen hele vejen
rundt. Herefter halveres den ved at man "vrider" den ene halvdel af,
og stenen kan fjernes fra den anden halvdel. Svind: ca 15%
Anvendes naturel, i desserter og salater eller til kompot.
Frysning: Ja, halveres og stenene tages ud, flås evt. Kan
fryses med eller uden sukker eller overhældes med lage.
Nektarin er en nær slægtning til fersken. Den er
sandsynligvis en mutation af fersken, men hvornår denne mutation er sket ved
man ikke. Man regner derfor med at nektarin har den samme historie som fersken
et langt stykke op i tiden. I Kina har frugterne været dyrket i flere
årtusinder, og de kom til Europa via de gamle karavaneruter sammen med
abrikosen.
I 1500-tallet kom den til England og derfra videre til Amerika af både
englænderne og spanierne.
Indianerne blev glade for frugten, og det var dem der fik fremdyrket de sorter
der dyrkes i Europa og andre steder i verden i dag.
Navnet har den fået efter ordet nektar, som anses for at
være gudernes drik, og hentyder til frugtens saftighed, smag og sødme.
Nektarin har i modsætning til fersken en glat skal. Den er
rødlig med gult skær, frugtkødet er guligt og omgiver en stor sten, der kan
være let eller svær at fjerne, afhængig af sort.
Nektariner er meget modtagelige for plantesygdomme, derfor sprøjtes de og bør
vaskes godt inden de spises.
Opskrifter med nektariner
Tilbage til Råvarer.