Logo

Når du mangler noget når du bager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Når du mangler noget når du bager

 

Her er forslag til erstatninger for æg, smør, mel, mælk og sukker, når du bager

Står du med fingrene i kagedejen, men mangler en ingrediens?

Eller er du allergisk og kan ikke tåle visse ingredienser?

Mange kageingredienser kan nemt erstattes – Her er alternativerne:

 
Æg:
Før man går på jagt efter en erstatning for æg i sin kage, skal man finde ud af, om ægget i opskriften bliver brugt som hævemiddel (en let, luftig kage) eller til at binde med (en tung kage).

 
Erstatninger for æg i kager, hvor æg er brugt som hævemiddel:
1 æg= 0,5 dl æblejuice
1 æg= 0,5 dl sveskemos
1 æg= 1 most, moden banan
1 æg= 1 spsk blendede hørfrø og 3 spsk vand godt mikset sammen,
så det har en gelé-agtig konsistens.

 
Erstatninger for æg i kager, hvor æg er brugt som bindemiddel:
1 æg= 2 spsk kartoffelmel blandet med 2 spsk vand
1 æg= 2 spsk kartoffelmos
1 æg= 2 spsk majsstivelse blandet med 2 spsk vand
1 æg= 2 tsk bagepulver blandet med 2 spsk vand og en spsk olie.

 
NB: Tofu er en god erstatning for æg i opskrifter, som indeholder mange æg.
Fx tærter og buddinger.
Brug silketofu, og sørg for at blende det, så det bliver helt lindt og uden klumper.
1 æg svarer til ½ dl silketofu.

 
Mælk:
Erstat mængden af mælken med samme mængde fra et af følgende alternativer:

 
• Sojamælk (bedst til tunge desserter)
• Kokosmælk (bedst til tunge desserter)
• Mandelmælk
• Rismælk

 
NB: Erstat 1 dl kærnemælk med 1 dl usødet sojamælk, som er pisket grundigt med
enten 2 spsk citronsaft eller eddike.

 
Smør:
Erstat mængden af smør med kokossmør, eller brug olie, dog ikke til småkager.
100 g smør svarer til 85 g olie.

 
Mel:
Det er ikke nemt at erstatte hvedemel i kager.
Men prøv dig eventuelt frem med først at erstatte 1/5 af melet med mandelmel.
Man kan også eksperimentere med ris, boghvede, hirse, majs eller fuldkornrismel.
Men man skal være opmærksom på, at hæveevnen er anderledes i de glutenfri meltyper,
og derfor vil resultatet ikke blive det samme.
Alternativt kan man tage fat i computeren og finde en kage uden mel,
hvis der ikke er mere hvedemel i køkkenskabet.

 
Sukker:
Sødt skal der til i kagerne, og er sukkerkrukken tom –
 er der hjælp at hente i andre søde alternativer.

 
• Honning. For hver 100 g i opskriften skal man bruge 70 g honning.
(sænk ovnens temperatur med 14 grader, når du bruger honning i stedet for sukker)

 
• Produktet Perfect Fit kan erstatte sukkeret i kageopskrifter.
Det består af kostfibre og søder ligesom sukker.
Den eneste ulempe er, at det er meget dyrere end sukker.

 
• Æblejuicekoncentrat. Brug 75 pct. af sukkermængden, der står i opskriften, og
reducer opskriften med 3 spsk væske samtidig, da juice modsat sukker tilfører væske.

 
• Sirup. Brug 75 pct. af sukkermængden, der står i opskriften og træk 3 spsk væske fra –
ligesom med æblejuicekoncentrat.


Når du mangler noget når du bager

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.108 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her