Multe - er en halvfed fisk. Den kan anvendes grillet, stegt, ovnbagt og pocheret. Find opskrifter og mere information om multe lige her på Kogebog.dk
Multe er en subtropisk fisk af multefamilien Mugilidae i
ordenen Pigfinnefisk, der kommer til Danmark særligt om sommeren. I forbindelse
med det varmere klima her i landet de senere år er fisken også begyndt at yngle
her
Multe. Engelsk: Mullet. Latin: Chelon Labrosus
Sæson: Maj - Oktober
Holdbarhed: Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved
indkøb. Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares
under 2 °C. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur
- oftest 4-5 °C - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.
Anvendelse: Multen kan anvendes grillet, stegt, ovnbagt og
pocheret. Kødet er saftigt, har store flager og farven er rødbrun. Den er let
at tilberede og kødet skifter markant farve til hvid, når den er færdig
tilberedt.
Frysning: 2-3 mdr ved -18 °C. Fisk og skaldyr skal være friske når de fryses
ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de
anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.
Kendetegn: Multen har en mørk ryg med blålige eller grønlige
toner. Siderne er blanke og sølvskinnende og bugen er hvid. Den har store skæl
og den har en tyk overlæbe, på størrelse med øjets diameter. Heraf navnet
tyklæbet multe (den kaldes blot multe) og er den mest almindelig at finde i de
skandinaviske farvande. Ryggens 2 finner er adskilte og den forreste består af
4 pigstråler.
Sydpå er multen en eftertragtet spisefisk og bliver mange steder også opdrættet
i dambrug.
Levested: Multen lever i vinterhalvåret i det sydlige Europa
og Nordafrika. I sommerhalvåret vandrer den nordpå op til det mellemste Norge
og sydlige Island.
Føde: Multen lever primært af plantedele, alger og småfisk,
som den samler op fra bunden og filtrerer fra med gællerne.
Størrelse: Den når en max længde på ca. 80 cm og en vægt på
godt 5 kg. Selvom den ikke bliver så stor, er den alligevel i stand til at nå
en alder på 25 år.
Kønsmodning: Når multen når en længde på ca 25-30 cm bliver
den kønsmoden. Legen/gydningen foregår langs kysterne. Om vinteren i det varme
klima i Sydeuropa og Nordafrika og efterhånden som klimaet og vandene bliver
varmere, vandrer den nordpå og fortsætter med gydningen til sidst på sommeren,
inden den vender næsen mod syd igen.
Multens æg og larver er pelagiske.
Fiskeart: Pelagisk stimefisk (Fisken lever i åbent vand og
ikke på bunden eller ved kysterne.)
Ernæring: Halvfed fisk (2-8 g fedt pr. 100 g fisk)
Opskrifter med Multe
Fx Skindstegt multe med perlebygrisotto og asparges
Kogebog.dk har flere
dejlige fiskeretter se selv her
Tilbage til Råvarer.