Logo

Mexicogryde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mexicogryde

 
De billige stykker - bov, klump eller halestykket - er glimrende egnet til gryderetter. De skal snurre længe, men så får man også en dejlig, kraftig ret med masser af smag. Gryderetten fra Mexico er fin nok til en gæstemiddag.
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca 2 timer. Fryseegnet.

 
# Ingredienser
500 g skært oksekød
2 store løg

4 tomater
2 spsk olie
2 fed hvidløg
1 tsk rosenpaprika
salt og peber

½-1 tsk chilipulver
2½ dl bouillon (af terning)
1 ds (400 g) hvide bønner
½ bdt persille

 
* Fremgangsmåde:
1. Skær kødet i store terninger.
Pil løgene og hak dem fint.

 
2. Hæld tomaterne over med kogende vand og lad dem stå et minut.
Flå dem, tryk kernerne ud og hak tomatkødet groft.

 
3.Brun kødet på alle sider i halvdelen af olien i en tykbundet gryde.
Tag det op med en hulske.

 
4. Svits løgene i resten af olien.
Pil hvidløgsfeddene og pres dem.

 
5. Læg kødet tilbage i gryden.
Drys paprika over og rør godt om.


6. Tilsæt tomater og bouillon, salt og peber og chili.
Læg låg på og lad retten snurre ca 1½ time.

 
7. Kom bønnerne i og varm retten godt igennem.
Smag den til. Den skal føles stærk på tungen; men man behøver ikke få tårer i øjnene!


8. Hak persillen og drys den over.
Traditionelt serveres ris til.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.062 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her