Logo

Melonkompot med ingefær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Melonkompot med ingefær 

 
Saftig melon får sødme fra krydret abrikos- og ingefærsauce. Et lille stykke god sandkage er godt at servere til denne dessert.
• Melon er rig på karoten og C-vitamin .
• Frugt indeholder masser af næringsstoffer, men næsten intet fedt.
Forberedelse 25 min. Tilberedning 5 min. 4 portioner
 
# Ingredienser:
2 dl (1 dåse à 225 g) henkogte abrikoser i egen saft
½ dl Apricot Brandy (eller abrikos- eller appelsinsaft)
2 spsk friskpresset citronsaft
1 spsk strimlet appelsinskal
1 tsk stødt ingefær
1 (600 g) moden honningmelon
1 (600 g) moden cantaloupmelon
¼ (600 g) vandmelon
appelsin- eller citronskal til pynt

 
* Tilberedning:
1. Skær de henkogte abrikoser i store tern og
bland med brandy (saft), citronsaft, appelsinskal og
ingefær i en gryde.
Bring det langsomt i kog ved jævn varme og lad
det simre under omrøring, ca. 3 min.
Tag gryden fra varmen og lad det svale af.

 
2. Skræl melonerne og fjern kernerne.
Skær frugtkødet i ca. 2½x2½ cm store tern.

 
3. Bland melonternene i en stor skål.
Hæld abrikosblandingen over og bland det forsigtigt.
Hæld det op i portionsskåle.
Pynt med citron- eller appelsinskal.
Det er godt med et lille stykke sandkage til hver portion.
Den kan bruges til at dyppe den gode frugtsauce op med.

 
FORBERED
Anvend abrikoskompotten som en sund og farvestrålende
dessertsauce.
Lav den dagen i forvejen, dæk med plastfolie og
stil i køleskab.
Server den så som sauce til frossen yoghurt-is eller
anden god is.

 
Melonkompot med ingefær:
Pr. portion: Kalorier 135 = Kilojoule 562
Kulhydrat 30 g Protein 2 g Fedt <1 g (4%) Fibre 3 g

 
Tips:


Melonkompot med ingefær 

Det er en kunst at vælge modne meloner.
Et tip er at trykke med fingerspidserne mod stilkfæstet.
Det skal føles blødt, men ikke svampet.


Melonkompot med ingefær 

Når du strimler citrusskal, skal du kun strimle
det yderste lag.
Undgå den hvide hinde under skallen –
den giver en bitter smag.
Enklest er det at strimle med spidsen af en skarp kniv
eller med et martinijern/juliennejern.

 
Se alle de bedste opskrifter med Desserter

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.105 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her