Logo

Marineret kylling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Marineret kylling 

Fire enkle ingredienser er alt der skal til, for at få en perfekt sursød marinade. Prøv også marinaden på svinekød til en afveksling.

Forberedelse 10 min + marinering. Tilberedning 20-25 min. 4 portioner

 
#Ingredienser
1 kylling à ca. 1,6 kg

 
MARINADE:
1 dl kinesisk soya
4 spsk honning
2 spsk friskpresset citronsaft
1 fed hvidløg, hakket

 
* Tilberedning
1. Del kyllingen i 8 dele.
Bland soya, honning, friskpresset citron og hvidløg godt i en stor skål.

 
2. Læg kyllingen i marinaden.
Dæk skålen med plastfolie og mariner i køleskabet i 30 min.

 
3. Tænd for grillen og dæk en bageplade med alufolie.
Tag kyllingen op af marinaden og placer den på folien.
Kasser marinaden.

 
4. Grill kyllingen 10 cm fra varmen til den er gennemstegt og
kødsaften er helt klar, 20-25 min.
Vend den hvert 5. minut.
Læg kyllingen på et fad og server straks.

 
VARIATION
Du kan sagtens grille kyllingen på havegrillen.
Tænd grillen og lad kullene gløde og danne hvid aske.
Grill derefter som opskriften foreskriver.
Server gerne på et leje af sprød salat sammen med
sukkerærter, vandkastanjer og skivede radiser.

 
Tips:


Marineret kylling 

Det er billigere at købe en hel kylling og dele den,
end at købe færdige stykker.
En kylling på 1,6 kg rækker til 4 personer når den
serveres med tilbehør.
Når kyllingebryst og lår grilles sammen, skal du huske
at brystet bliver færdigt meget tidligere end lårene.
Tag kyllingebrysterne fra varmen når de er færdige,
så de ikke steger tørre.
Eller læg dem på grillen noget senere end de andre stykker.
Lad resten af kyllingen grille til leddene ikke længere er
røde og kødsaften helt klar.
Hvis kyllingen steges i gryde, lægges brystet i 10 min
senere end de andre dele.

 
Marineret kylling:
Pr. portion: Energi: Kcal 209 = kj 882
Kulhydrat 9 g Protein 30 g Fedt 6 g (26%) Fibre 0 g

 
• Kylling indeholder protein.
• Friskpresset citron tilsætter C-vitamin.

 
Se alle de bedste opskrifter med Fjerkræ

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.432 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her