Dessert. Arbejdstid: 20 min. Skal trække: ca ½ time. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Mangofrugtdessert
2 modne mangofrugter (à ca )
brombær (evt. frosne, optøede)
1 kiwifrugt
2 spsk sukker
Lage:
1 appelsin
2 spsk orangelikør eller 3 spsk portvin
1 spsk sukker
Råcreme:
1 æggeblomme
1 spsk sukker
½ tsk vaniljesukker
piskefløde
*
Sådan laves Mangofrugtdessert
1. Skræl mangofrugterne og skær med en skarp kniv frugtkødet
fri fra stenen i midten.
Skær frugtkødet i tern.
2. Drys brombærrene med sukker.
Skræl kiwifrugten og skær den i tern.
3. Bland frugten i en skål.
4. Pres appelsinen og bland saften med orangelikør eller
portvin og sukker.
Rør, til sukkeret er helt opløst.
Hæld lagen over frugten.
Lad salaten trække mindst ½ time.
Smag den eventuelt til med mere sukker.
Råcreme:
5. Pisk æggeblomme, sukker og vaniljesukker hvidt og
luftigt.
Pisk fløden stiv og rør den sammen med æggeblandingen.
Hæld råcremen i en skål og server straks.
Tips: Råcreme tåler ikke lang ventetid, så synker
ægget til bunds.
Flødeskum kan erstatte råcreme.
Saften fra optøede brombær kan blandes i lagen.
1 appelsin kan erstatte kiwifrugten.
Se alle de bedste opskrifter med Mango
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm
køleskab, Mad til 1
person eller Mad på 30
min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------