Hverdagsfisk i gryde
- makrel, sej og sild er velsmagende fiskesorter, som egner sig godt til
fiskegryder
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 50 min. Ikke særlig fryseegnet.
# Ingredienser
2-4 ferske makrel,
efter størrelse
1 løg
1 laurbærblad
½ bdt persille
1 spsk eddike
salt og 5 hele
peberkorn
4 store kartofler
4 små porrer
2 spsk olie
½ citron
1 fed hvidløg
2 dl piskefløde
1 bdt dild eller purløg
* Fremgangsmåde
1. Fileter
makrellerne (eller bed fiskehandleren om at gøre det. Husk at få hoveder og ben
med hjem).
Drys fileterne med
salt og lad dem trække i 5 min.
2. Kog en bouillon
af 5 dl vand, de skyllede hoveder og ben, tilsæt et pillet løg i kvarte,
laurbærblad, eddike, hel peber og persillekviste.
3. Skræl kartoflerne
og skær dem i tynde skiver.
Rens porrerne og
skær dem i ringe.
4. Varm olien i en
tykbundet gryde.
Læg kartofler, fisk
og porrer lagvis i gryden og drys med salt og peber, reven citronskal og
presset hvidløg mellem lagene.
5. Si
fiskebouillonen og hæld den over grydens indhold sammen med citronsaften.
6. Læg låg på og lad
retten snurre over svag varme i ca 30 min, til alt er mørt og fisken hvid og
fast.
Næsten al væden skal være opsuget.
7. Klip dilden eller
purløg og rør den i fløden, der hældes over retten.
Lad retten varme
helt igennem, og server grovbrød til.
Tips: Til alle
fiskegryder kan man bruge frossen fisk i stedet for den friske.
Resultatet kan - især hvis det drejer sig om en ret krydret ret- blive helt
tilfredsstillende. Husk, at fisken ikke skal være helt tøet op, så bliver den
slasket. Hvis man bruger fileter, er det bedst at skære dem i bjælker, uden
først at skille dem ad.
Til fiskerens gryde
er der brugt sej, som er en velsmagende fisk.
Kogebog.dk har flere dejlige
fiskeretter se selv her