Mad

Mad er en essentiel energikilde for både mennesker og dyr. Mennesker og dyr optager primært planter og kød. Dyr som udelukkende æder planter, kaldes for planteædere, medens mennesker, der kun spiser planter, frugt og grønsager kaldes for vegetarer. Selv om mange kulturer skaffede mad ved jagt og samling, skaffer de fleste samfund i dag mad ved hjælp af landbrug og fiskeri, og jagt. Mad kommer ofte fra planter, dyr eller andre kategorier som svampe eller gærede produkter som alkohol. Vand kan også regnes som er en meget vigtig del af kosten.

De fleste lande har en nationalret, i Danmark er det Stegt flæsk med persillesauce.

I sammenhænge, hvor det har betydning at medbringe mad, og logistikken omkring anskaffelse, opbevaring og transport derfor er af betydning, benyttes undertiden synonymer som fødevarer, proviant eller fetalje (gammeldags el. spøgende forvanskning af viktualie).

Planter
Planter er langt på vej til at blive den største kilde til mad for mennesker. Plantefrø er specielt egnet som mad fordi de indeholder vigtige næringsstoffer som bidrager til at frøet spirer. Blandt spiselige frø findes korn (fx hvede, majs og ris), bælgfrugter (fx bønner, ærter og linser) og nødder. Nogen frøsorter bruges også til at producere madolie, for eksempel valnødder, solsikkefrø, rapsfrø, oliven og sesamfrø.

Frugt er i botanisk forstand sprednings-enheden hos blomsterplanter. Mange planter har udviklet frugter som er vigtige nærings-kilder for mennesker og dyr. Når dyrene spiser frugten, bidrager de også til at sprede frøene. Frugt udgør en væsentlig del af indholdet af kosten i de fleste kulturer.
Grønsager er en anden, meget vigtig kilde til mad fra planteriget. Grønsager inkluderer blandt andet rodvækster (fx kartofler og gulerødder), bladvækster (fx spinat og salat) og kålvækster (fx blomkål og broccoli). Mange urter og krydderier er også grønsager. Flere grønsager, som for eksempel tomater og auberginer, er frugter i botanisk forstand.

Dyr
Dyr udgør som en direkte madkilde ved at kød, indre organer eller blod benyttes til menneskeføde. Enkelte dyr bruges også som indirekte madkilder, fx til produktion af mælk (geder, køer, får og kameler) og æg (høns, ænder og gæs).

Måltider
Man spiser typisk tre hovedmåltider om dagen:
Morgenmad
Middagsmad / Frokost – der kan medbringes i en madpakke, i en madkasse eller i "papir".
Aftensmad

Dertil kommer flere mellemmåltider. Morgenmaden betragtes som det vigtigste måltid, fordi det skal bidrage med den energi, dagen skal igangsættes med.

Specielt i weekenden om formiddagen er en del danskere begyndt at spise Brunch i stedet for morgenmad og frokost.
På skovtur medbringes mad og spisningen kaldes picnic eller bare frokost

Energibehov
Det er forskelligt, hvor meget energi en person behøver. Det vurderes efter aldersgruppe, kropsvægt og fysisk aktivitet. Overskrides det daglige energibehov, tager man på, og får man mindre end påkrævet, taber man sig. I den sammenhæng tales om at "forbrænde" kcal/kJ. En enkelt chokoladebar kan indeholde over 500 kcal; det er 20-25% af den energi en mand på 19-30 år skal have på en dag.

Kostpyramiden
Den gamle kostpyramide anbefaler et lavt indtag af fedt og et højt indtag af kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris og brød.
Den nyere kostpyramide anbefaler et højt indtag i form af planteolier, fibre, frugt grønsager og et lavt indtag af kulhydrater fra ris, kartofler, lyst brød og pasta.

Dansk mad
Dansk mad er fx hakkebøf med brun sauce og kartofler.
Danmarks nationalret blev kåret i 2014: Stegt flæsk med persillesauce.

Europæisk madkultur
Den europæiske madkultur er bredt varieret. Mange lande er tillagt en type mad, der skulle kendetegne landet: "pølsetyskere," "kartoffeldanskere," og "frøædere" er nogle klassiske.

Engelsk madkultur: I England har man ligesom i mange andre lande de kendte 3 måltider, morgenmad, frokost og aftensmad. Der bliver dog indtaget nogle småretter mellem disse retter
Engelsk morgenmad: Består af ristet toastbrød med et blødkogt æg, samt nogle pølser ristet på panden. Der serveres enten Juice eller kaffe til denne ret.

Engelsk frokost: Engelsk frokost er meget varieret for hvad folk spiser. Fastfood er blevet en stor del af den engelske frokost, men hvis man kigger tilbage i tiden, og ser på hvad der blev spist mest, så kommer leverpostej ind i billedet. Dette spises stadig hos mange af de konservative engelske familier, og når man kommer til England, er det en ting man næsten bliver tvunget til at spise.

Politiske, kulturelle og religiøse forhold
Mad har en rituel betydning i de fleste kulturer og religioner. Natværdmåltidet står centralt i kristen liturgi og teologi, og har stærke teologiske bånd til den jødiske påskefejring pesach, hvor et rituelt måltid udgør en mindehandling for jødernes udvandring fra Egypten.

Faste
At faste indebærer ofte at man afstår fra mad, og i nogen tilfælde også drikkevare, i de givne tidsrum og med forskellige formål. At faste har forskellige funktioner indenfor religioner som kristendom, jødedom, islam og hinduisme. Renselse, bod og meditation og refleksion er nogen af formålene med at faste.

Tabu
Nogen religioner har regler for hvilken mad man kan spise og hvordan maden skal tilberedes. For en rettroende muslim er det ikke tilladt at spise kød som ikke er tilberedt efter halal-skikken. En jøde må følge kasjrut, som er de jødiske madforskrifter. Fælles for de to religioner er at kød fra svin og enkelte andre dyrearter ses på som urent. Indenfor hinduismen er det et tabu at spise kød fra køer og okser, fordi de ifølge vedisk traditionerne skal behandles med den samme respekt som mødre, på grund af mælken de giver.

✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.