Logo

Mørbradbøffer og risdessert med appelsin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mørbradbøffer og risdessert med appelsin


Mørbradbøffer er hurtige at lave og smager skønt i selskab med glaserede rødbeder. Det søde punktum er en julet risdessert med en frisk appelsinsauce.


Mørbradbøffer med glaserede rødbeder og granatæble-yoghurt

Arbejdstid: 45 min. Stege/kogetid: ca. 40 min. 4 personer


# Ingredienser til Mørbradbøffer

1 svinemørbrad

8 skiver bacon

15 g smør

1 spsk olie

salt og friskkværnet peber

 

Glaserede rødbeder:

500 g rødbeder

1 spsk olie

2 spsk balsamicoeddike

salt og peber

purløg

 

Tilbehør:

1 granatæble

250 g græsk yoghurt 10%

grøn salat

brød eller kartofler

*

 

Sådan laver du Mørbradbøffer

Begynd med rødbederne: Kog rødbederne møre i ca. 40 min.

Smut skrællen af dem og skær dem i både. (husk handsker)

Varm dem godt igennem i olie og balsamicoeddike lige før servering og smag til med salt og peber.

Snit lidt purløg og drys over.

 

Puds mørbraden fri for fedt og sener og skær den i 8 lige store bøffer.

Læg en skive bacon omkring hver mørbradbøf og brun dem på begge sider på en varm pande med smør og olie.

Krydr med salt og peber, skru ned for varmen og steg videre ca. 4 min. på hver side til bøfferne er lige akkurat gennemstegte.

Rids igennem skallen af granatæblet "ækvator" rundt og vrid de to halvdele fra hinanden.

Læg dem på en tallerken med skallerne opad og bank dem med bagsiden af en ske, så kernerne falder ud.

Fjern og kasser de gulhvide hinder.

Rør granatæblekernerne sammen med yoghurt og et drys salt.

Server mørbrad bøffer med varme rødbeder, yoghurtblandingen, salat og brød eller kartofler.

 

Risdessert med appelsinsauce opskrift

Det søde punktum er en julet risdessert med en frisk appelsinsauce.

Arbejdstid: 20 min. Afkøling: ca. 2 timer Kogetid: ca. 1 time 4-6 personer

 

# Ingredienser til risdessert med appelsin:

Risengrød:

1 dl vand

100 g grødris

1 knivspids salt

6 dl mælk

50 g sukker

 

Dessert:

100 g syltet appelsinskal

1 økologisk appelsin

½ liter piskefløde

 

Appelsinsauce:

2 spsk appelsinsaft

1 spsk kartoffelmel

4 dl frisk appelsinsaft (ca. 4 appelsiner)

evt. lidt sukker

2-3 tsk citronsaft

*

 

Sådan laver du risdessert med appelsin:

Kog vand og grødris i en tykbundet gryde ca. 10 min.

Tilsæt salt og mælk og bring det i kog.

Rør jævnligt over hele bunden af gryden.

Kog grøden færdig (ca. 45 min.), rør sukker i og lad den trække i 15 min.

Drys grøden med sukker på overfladen og lad den blive kold.

Hak den syltede appelsinskal.

Vask appelsinen og riv skallen fint.

Pisk fløden til blødt skum.

Bland grøden med syltet appelsin, frisk appelsinskal og flødeskum.

Anret i en stor dessertskål eller portionsskåle eller dessertglas.

 

Sauce: Rør 2 spsk appelsinsaft sammen med kartoffelmel.

Bring den øvrige appelsinsaft i kog og tag gryden af varmen.

Rør kartoffelmelsblandingen i og smag saucen til med sukker og citronsaft.

Server saucen lun til risdesserten.

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 10.950 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her