Hurtig og populær fest-ret,
hvor laksen får god smag af et krydret dække. Her er en virkelig lækker
ret med fisk, der er god netop nu! Ret
nemt og lækkert
Tid: 35 min, heraf
25 min i ovnen. 4-6 pers.
# Ingredienser
1 kg laks i et helt
stykke
1 tsk salt
¼ tsk sort peber
2 skalotteløg
2-3 selleristilke
2 skiver hvidt brød
50 g smør eller
margarine
1-2 tsk fransk sennep
1 spsk tør sherry
nogle dråber
worcestershiresauce
1 spsk hakket frisk estragon eller 1 tsk tørret
1 dl reven ost
* Fremgangsmåde
1. Skær fisken i to
fileter.
Læg dem lidt taglagt
i et ovnfast fad.
Drys med salt og
sort peber.
2. Pil
skalotteløgene. Skyl selleristilkene og skær dem i skiver.
3. Læg løg og
selleri i foodprocessoren og mix det.
4. Smuldr brødet i
og tilsæt fedtstoffet i tern.
5. Mix igen et par
sekunder.
Tilsæt fransk sennep, tør sherry, worcestershiresauce, estragon og reven ost.
Mix det sammen til
en pasta.
6. Fordel
krydderpastaen over fisken som et dække.
7. Stil fadet i en 200
°C varm ovn i ca 25 min.
8. Server laksen med
kogte kartofler, kogt blomkål, ærter og
gerne en cremefraichesauce
smagt til med danablu.
Tips: Hvis du ikke kan få frisk laks, kan du
sagtens bruge en frossen.
Se alle de bedste opskrifter med Laks eller andre Fisk eller med
Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------