Logo

Letscho fra Ungarn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Letscho fra Ungarn 

Denne ungarske nationalret med peberfrugt, løg og tomater er let at lave, kaloriefattig og smager vidunderligt! Her er den perfekte opskrift. Hav det sjovt med Letcho ❤️

• Vælg gul eller rød peberfrugt, de indeholder dobbelt så meget C-vitamin som den grønne.

Forberedelse 30 min. Tilberedning 35 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
4 mellemstore løg
1 kg rød, gul og/eller grøn peberfrugt
½ kg tomater
2 spsk olie
1 tsk paprika
salt og hvid peber
1 bundt persille
2 spsk cremefraiche
1 nip sukker

 
* Tilberedning
1. Pil og halver løgene, Skær dem i tynde skiver.
Skyl peberfrugterne.
Fjern frø og frøstol og skær peberfrugterne i strimler.
Skold, flå og tern tomaterne.

 
2. Opvarm olien i en stor gryde.
Kom løgene i og steg dem til de er klare.
Tilsæt peberfrugterne og lad dem stege med en tid.
Kom tomaterne ved.
Smag til med paprika, salt og hvid peber.

 
3. Læg låg på og lad grønsagerne koge sammen
ved svag varme, 15 min.
Rør rundt og lad dem simre videre uden låg, 20 min.

 
4. Skyl, tør og nip persillen. Hak bladene fint.
Rør persillen i letschoen sammen med cremefraiche
og smag til med et nip sukker og evt mere salt og peber.

 
SERVERINGSFORSLAG
I Ungarn serveres letschoen med løse ris som en gryderet.
Til 4 portioner bruges 200 g langkornede ris.
Du kan også servere grønsagsgryden som en lille forret
i små suppeskåle.
Som hovedret kan du servere letschoen sammen med små,
stegte pølser eller med et spejlæg.

 
Letscho fra Ungarn:
Pr. portion: Kalorier 200 = Kilojoule 840
Kulhydrat 21 g Protein 5 g Fedt 11 g (49%) Fibre 8 g

 
Tips:


Letscho fra Ungarn 

Stærkt krydrede og hårdt røgede pølser kan du
finde i de fleste velassorterede kølediske i dag.
Der findes både dansk producerede og importerede
sorter. Ofte er de krydrede med hvidløg og paprika
ligesom den ungarske debrecziner-pølse, som er
typisk for den ungarske nationalret letscho.


Til en "ægte ungarsk letscho" steger man pølsen
i skiver sammen med løg og terninger af spæk.
Du kan også varme pølsen i hedt, letsaltet vand.
Pas på, at pølserne ikke koger, for så sprækker de!

 
Lecsó er en ungarsk tyk grønsagsragout eller gryderet, som indeholder gule spidse peberfrugter, tomat, løg, salt og malet sød og/eller varm paprika som en basisopskrift. Løgene og peberfrugterne sauteres normalt i spæk, baconfedt eller solsikkeolie. Hvidløg kan også være en traditionel ingrediens.
 
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler og med Grønsager.

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min..


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.989 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her