Logo

Langtidsstegt svinekød med anchiote

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Langtidsstegt svinekød med anchiote

 
Retten her er en delikatesse med pulled pork fra Yucatán. I Mexico tilberedes retten i bananblade, men du kan roligt benytte en tætsluttende gryde som her. Det møre, vel krydrede kød serveres altid tacostyle i majstortillas med en stærk salsa og syltede rødløg.
6 personer.

 
# Ingredienser til langtidsstegt svinekød med anchiote:
1 kg afpudset nakkekam eller svinebov

 
Marinade:
2 dl friskpresset appelsinsaft
3 spsk limesaft
75 g anchiote-paste
(kan købes hos www. chilihouse.dk eller se tips)
2 tsk tørret oregano
3 fed finthakket hvidløg
2 tsk salt

 
Syltede rødløg:
1 jalapeño chili
1 dl appelsinsaft
2 spsk limesaft
¼ tsk friskkværnet sort peber
¼ tsk chiliflager, gerne arbol
1 tsk salt
2 rødløg

 
Tilbehør:
4-8 majstortillas
stærk chilisalsa (gerne på habanero-chili)
*

 
Sådan laver du langtidsstegt svinekød med anchiote:
Skær kødet i ca. 5x5 cm terninger.
Pisk marinaden sammen, og hæld den over kødet.
Lad det marinere i 4-12 timer tildækket i køleskab.
Kom kød og marinade i en gryde med tætsluttende låg, der kan tåle ovnvarme.
Stil gryden i ovnen ved 150 °C i ca. 4 timer.
Tag låget af den sidste times tid, og skru op på 175 °C.
Vend rundt i kødet nogle gange under den sidste times stegning.
Kødet skal være så mørt, at det nærmest falder fra hinanden.
Træk kødet fra hinanden med et par gafler.
Du kan gøre det direkte ned i gryden eller tag kødet op af den dannede sauce, og læg dem på et træskærebræt.
Kom det delte kød tilbage i saucen, og varm det hele igennem igen inden servering.
I starten virker det som om der er meget sauce, men det delte kød suger det til sig.

 
SYLTEDE RØDLØG:
Rist chilien over en gasflamme, under grillen eller på en tør pande.
Skær stilken af, og fjern kernerne.
Hak chilien fint, og bland den med appelsin- og limesaft, sort peber, chiliflager og salt i et sylteglas.
Pil rødløgene, skær dem i tynde både, og blancher dem i kogende, vand i 1 min.
Dryp rødløgene af i en sigte, og læg dem i marinaden.
Læg låg på glasset, og sæt det i køleskab i 3-4 timer.

 
TACOSTYLE:
Fyld kødet i varme tortillas, gerne 10-12 cm hjemmebagte majstortillas, sammen med cremefraiche, stærk salsa og syltede rødløg.

 
TIPS:
I stedet for anchiotepaste kan du blende 1 lille, renset rød peberfrugt, 10 champignoner, 2 tsk tørret oregano og ½-1 spsk chilipulver.

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 10.739 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her