Vi lægger ud med en pragtfuld menu - måske en påskemiddag
med lammeryg - den fineste udskæring på et lam. Desserten er en forfriskende
syrlig og let bitter citronsorbet med en lille kage til.
Lammeryg med tzatziki
og råstegte kartofler
Arbejdstid: ca. 1 time Stege-/hviletid: 1 time og 15 min.
Kødet er fryse-egnet.
4 personer. Er I kun to , så halver opskriften...
# Ingredienser til Lammeryg med tzatziki:
1 kg lammeryg
1 kg kartofler (skiver)
1 spsk olie
salt og friskkværnet peber
Tzatziki:
400 g græsk yoghurt 10%
2-3 fed hvidløg (knust)
friskkværnet peber
1 agurk (små terninger)
Tilbehør: grøn salat
*
Sådan laver du Lammeryg med tzatziki:
Tænd ovnen på 200 °C varmluft.
Rids lammeryggens fedtlag i rudemønster.
Gnid kødet med salt og peber og læg det i en bradepande.
Brun kødet i ovnen ca. 15 min.
Skru ovnen ned til 140 °C og steg videre ca. 45 min.
Brug gerne et stegetermometer; centrumtemperaturen skal være
ca. 65 °C.
Lad stegen hvile 15 min.
Vend kartoflerne med olie, salt og peber og bred dem ud på
en bageplade med bagepapir.
Steg dem med lammet de sidste 20 min.
Skru op til 225 °C, når kødet er færdigstegt og bag
kartoflerne gyldne og sprøde, mens kødet hviler.
Rør yoghurten cremet og smag til med hvidløg, salt og peber.
Vend agurketerningerne i og anret i en skål.
Skær kødet fra rygbenet og ud langs ribbenene.
Skær det i skiver og server med kartofler og tzatziki.
Her finder du flere opskrifter på dejligt lammekød. Gå på opdagelse og
find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.
Citron sorbet med
sprøde kager
Arbejdstid: 45 min. Koge/bagetid: 30 min. Trækketid: 2-3
timer.
# Ingredienser til Citron sorbet med sprøde kager:
Citronsorbet:
3 usprøjtede citroner
1 liter vand
100 g farin
75 g sukker
Sprøde kager ca. 15 stk:
25 g smør (smeltet og lidt afkølet)
25 g sukker
25 g hvedemel
1 æggehvide
Pynt: kokosmel
*
Sådan laver du Citron sorbet med sprøde kager:
Kog en sukkerlage af vand, farin og sukker.
Pres saften af citronerne og gem den.
Læg de tomme citronskaller i sukkerlagen og lad den trække
2-3 timer.
Si lagen og tilsæt citronsaft.
Kør citronlagen på en ismaskine til passende konsistens og
frys den derefter i en egnet beholder.
Sprøde kager: Rør smør og sukker sammen med mel og
æggehvide.
Sæt dejen i køleskab ca. 30 min. til den er fast.
Sæt dejen med skeer på et par bageplader med bagepapir.
Brug bagsiden af en ske og smør dejen tyndt ud.
Drys med kokosmel og bag kagerne 4-5 min. ved 175 °C.
Flyt dem over på en bagerist og lad dem afkøle og blive
sprøde.
TIPS: Hvis du ikke har en ismaskine, så sæt citronlagen i
fryseren og pisk den igennem nogle gange undervejs. Når den er helt frosset,
kan den køres blød og cremet i en foodprocessor.
Kilde: Hjemmets bedste MAD