Logo

Lammemedaljoner med tomat-courgettegryde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lammemedaljoner med tomat-courgettegryde 

 
Frokost. Arbejdstid: 20 min. Tilbehør: 15 min. Stegetid: 4-5 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Lammemedaljoner med tomat-courgettegryde
8 lammemedaljoner af fileten (mindst 2 cm tykke)
salt og peber
25 g smør

 
Tomat-courgettegryde:
1 lille løg
2 fed hvidløg
2 mellemstore courgetter
1½ spsk olie
1½ dl tomatjuice
1 dl tør hvidvin
12 cherrytomater
salt og peber
*
Sådan laves Lammemedaljoner med tomat-courgettegryde
Tomat-courgettegryde:
1. Pil løg og hvidløg og hak begge dele fint.
Skyl og tør courgetterne og skær dem i 1½ cm store terninger.

 
2. Varm olien i en gryde og svits de hakkede løg kort.
Tilsæt courgetteterningerne og lad dem svitse med et par min.
Kom tomatjuice, hvidvin, salt og peber i og lad det snurre under låg i 10 min.

 
3. Skyl tomaterne og skær dem midt igennem en gang.
Læg dem i gryden og lad dem netop blive bløde, det varer kun få min.

 
Medaljoner:
4. Skær de benfri skiver af lammeryggen helt fri for fedtkant og andet uvedkommende.

 
5. Bank medaljonerne let med hånden og saml dem igen.
Varm smørret på en pande, krydr medaljonerne med salt og peber og steg dem 1-2 min på hver side ved jævn til god varme.
Tag dem af panden og lad dem stå et par min tildækket på et varmt fad.
Så fordeler varmen sig i kødet, der bliver ensartet rosa.
Hviletiden er vigtig og er en del af stegeprocessen.
Anret på varmt fad eller varme tallerkener og læg tomat-courgetterne ved.
Server straks.

 
Tips: Jordskokker, flødestuvede, Champignon, farserede eller Aspargesfrikassé er også godt tilbehør til det fine kød.
Kartoffelgratin, fransk er et fyldigt tilbehør, der kan gøre medaljonerne til en hovedret.

 
Lammemedaljoner på croûton:
Steg lammemedaljonerne som angivet og anbring dem på hver sin store Croûton.
Dryp med indkogt lammesky eller kalvesky og server med Kartoffelkroketter.

 
Dobbelte lammemedaljoner:
Fjern forsigtigt benene fra 4 tykke dobbelte lammekoteletter, pas på, at fedtkanten forbliver hel.
Skær nogle snit i fedtkanten, så den ikke kryber under stegningen.
Saml de 2 medaljoner, så fedtkanten mødes, luk med en kødnål eller ombind dem med ufarvet bomuldsgarn.
Steg dem på en varm, tør pande.
Rul først fedtkanten mod panden og steg så få min. på hver side.
Frisk­hakkede krydderurter kan fyldes i midten.
Medaljoner er små, rene kødskiver.
På større dyr, også hvis det er lam eller beder, bruger man også mørbraden til medaljoner.
Den er dog for lille på de fleste af de lam, der sælges i dag.

 

Se alle de bedste opskrifter med Lam

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 9.691 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her