Logo

Lammekølle, indbagt - Gigot en croûte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lammekølle, indbagt - Gigot en croûte

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 45 min. Stegetid i alt: ca 1 time. Svær at lave. Høj pris.
3-4 personer.

 
# Ingredienser til Lammekølle, indbagt
1 lille (spæd)lammekølle (800-900 g)
8 lammenyrer
200 g markchampignon
1 kvist timian
1 kvist rosmarin
1 kvist estragon
salt og peber
50 g smør
5 cl madeira
Endvidere:
300 g (frossen) butterdej
1 æggeblomme
ufarvet bomuldsgarn eller kødnåle
*
Sådan laves Lammekølle, indbagt
1. Udben køllen fra oven, så den ikke åbnes i siden.
Skær forsigtigt benet fri med små snit og vrid det fra i leddet.
Det er nemmest med en ikke for stor, skarp kniv.
Skanken skal blive på, så faconen bevares.
Slagteren gør det gerne, men han må instrueres, så køllen ikke bliver for åben.

 
2. Befri nyrerne for hinder og åre stammer og skær dem i små firkanter.
Rens og skyl champignonerne og hak dem groft. Hak krydderurterne.

 
3. Varm halvdelen af smørret i en gryde og svits nyrerne kort og hedt, de skal netop skifte farve.
Tilsæt champignoner, krydderurter og salt og peber og lad det svitse nogle min.
Hæld madeira ved og kog ind, til den er opsuget i fyldet.
Lad det svale.

 
4. Kom svampenyrefyldet i lommen på lammekøllen.
Luk med kødnåle eller sy/bind med ufarvet bomuldsgarn.

 
5. Gnid køllen med resten af smørret.
Brun den på alle sider i en stegegryde.
Læg låg på og lad køllen stege ca 25 min.
Vend den en gang eller to under stegningen.
Lad den blive næsten kold, er den for varm, ødelægges butterdejen.

 
6. Sæt ovnen på 225 °C.
Læg butterdejen til optøning. Det varer ca 20 min.
Rul butterdejen til en ca 1 cm tyk plade, stor nok til at kunne nå om køllen.

 
7. Befri køllen for kødnåle eller garn.
Pak butterdejen om køllen.
Læg den på en letmelet bageplade med sammenføjningen nedad.
Pensl med æggeblomme.

 
8. Sæt køllen nederst i ovnen og bag ca 25 min, til dejen er tør og gylden.
Tag køllen ud og lad den hvile utildækket 5-7 min, før den skæres for.

 
9. Hvis gæsterne skal nå at nyde synet, må køllen præsenteres før udskæring.
Butterdejen går i stykker, selv om man bruger en skarp kniv, men den har holdt på saft og kraft.
Skær ikke for tynde skiver og server straks, gerne på skærebrættet.

 
Tips: Grønne bønner, haricots verts, passer fint til, ligeså Kartoffelgratin, fransk.
I den franske originalopskrift benyttes spædlammekøller på 600-700 g.
Så små er de imidlertid næppe til at købe herhjemme.
Og så beregnes sådan en kølle kun til 2 personer.
En lille, lys kalvenyre kan erstatte lammenyrerne til fyldet.

 
INFO: En croûte, (fransk i skorpe), om indbagt i en hård dej af mel og vand eller butterdej.

 

Se alle de bedste opskrifter med Lam

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 7.475 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her