Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Hviletid, fars: 30 min. Kogetid, sauce: ca 15 min. Stegetid, kødboller: ca 10 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Lammekødboller i tomatsauce
Lammekødboller:
500 g skært lammekød (fx af bov eller lammesmåkød eller
lammehakkekød)
1 dl rasp
1 dl vand eller bouillon
1 æg
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 spsk friskhakket persille
1 spsk friskhakket basilikum eller 1 tsk tørret
salt og peber
Tomatsauce:
500 g tomater
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olie 2 dl vand
eller bouillon
1 spsk friskhakket persille
1 spsk friskhakket basilikum eller 1 tsk tørret
salt og peber
Til stegning: 4 spsk olie
*
Sådan laves Lammekødboller i tomatsauce
Lammekødboller:
1. Hak kødet en eller to gange gennem en kødhakker, eller
køb lammekødet hakket.
2. Pil løg og hvidløg og hak dem fint.
3. Bland hakkekødet godt med rasp, vand (bouillon), æg, løg,
hvidløg, salt og peber.
Bland hakket persille og basilikum i og lad farsen hvile
koldt og tildækket ½ times tid.
Tomatsauce:
4. Skold og flå tomaterne. Fjern kernerne og skær tomatkødet
i små stykker.
Pil og hak løg og hvidløg.
5. Varm olien op i en gryde og svits løget klart.
Svits herefter hvidløget kort, det må ikke brune.
Tilsæt tomatkød, vand (bouillon), hakket persille og
basilikum.
Lad saucen herefter koge under låg ved svag varme 10-12 min.
6. Blend saucen eller purer den gennem en sigte.
7. Varm olien på en pande.
Dyp en ske i det varme fedtstof og form farsen til runde
boller.
(gerne som bordtennisbolde)
Brun dem ved ret god varme over det hele, dæmp varmen og
steg dem færdig, 6-8 min. i alt.
Vend dem og ryst panden hyppigt, så kødbollerne ruller og steges
ensartet igennem.
8. Varm tomatsaucen i en gryde, hæld den i et halvdybt fad
og læg lammekødbollerne i saucen.
Tips: Drys eventuelt yderligere med basilikum og
persille.
Løse ris, en form for pasta, fx Fettuccine,
kan ledsage.
Ligeså Hvedebrød, groft
eller Flûtes.
Courgettesalat,
varm, Auberginer,
stegte eller en grøn salat med fetaost vil også klæde.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Lam
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------