Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 35 min. Stegetid: ca 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Lammehjerter, farserede
4 lammehjerter
2 løg
30 g smør
2 dl bouillon
salt og peber
Fars:
150 g kalvesmåkød
1 spsk hvedemel
1 æg
½ dl fløde eller bouillon
75 g champignon
salt og peber
Ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Lammehjerter, farserede
Fars:
1. Hak kalvesmåkødet 1-2 gange gennem kødmaskinen.
2. Rør det hakkede kød med mel, æg og fløde (bouillon eller
vand).
Farsen skal være lind. Krydr med salt og peber.
3. Skær rodskiven af svampene, skyl dem kort i koldt vand,
tør dem og hak dem groft.
Rør de hakkede champignon i farsen.
4. Befri hjerterne for årer, blodansamlinger og fedt og skyl
dem godt under rindende, koldt vand.
5. Klip væggen mellem de to hjertehalvdele op, så der dannes
et hulrum.
Tør hjerterne godt.
6. Fyld farsen i hjerterne og sy åbningerne sammen med
ufarvet bomuldsgarn, eller ombind hjerterne hermed.
7. Pil løgene og skær dem i skiver.
8. Krydr hjerterne med salt og peber.
9. Varm smørret i en tykbundet gryde og brun hjerterne godt
på alle sider.
Tag dem op.
10. Brun løgringene gyldne i smørret.
11. Læg hjerterne tilbage i gryden, tilsæt halvdelen af
bouillonen og lad hjerterne stege ved svag varme under låg ¾-1 time, til de er
møre.
Stik i dem med en kødnål.
Går den nemt igennem og hænger der ingen fars ved, er
hjerterne færdige.
Suppler med resten af bouillonen under stegningen, hvis
hjerterne ser ud til at koge tørre.
Anretning:
Tag hjerterne op, fjern bomuldsgarnet og del dem en gang på
langs.
Læg de halve hjerter på et fad, fordel løgene og lidt
stegesky over og server resten til.
Server pillekartofler eller Kartoffelmos
til, og fx Agurkesalat,
gammeldags.
Tips: Skyen kan jævnes med lidt maizenamel udrørt i
koldt vand, eller koges ind med piskefløde.
Svampene kan udelades, hakket persille og hvidløg kan
tilsættes farsen.
Lammehjerter må bestilles, men fås ofte frosne.
Frosne hjerter skal tø helt igennem først.
Optøningstiden er 4-5 timer ved stuetemperatur.
De hulrum, der opstår ved istandgørelsen, kan også fyldes
med æblebåde og svesker, før hjerterne ombindes og steges.
Se også Kalvehjerte, fyldt, med persille.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Lam
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------