Gryderetten kan tilberedes over blus i 15 min., og derefter
sættes i en høkasse i 2 timer. Så får retten endnu mere smag og brænder ikke
på. Lam kan erstattes af kalve- eller oksekød.
4-6 personer. Arbejdstid: ca. 45 min. Stege/simretid: ca. 1
time.
#
750 g lammesmåkød, fx lammeculotte eller -bov
3 spsk olie
4 løg
2 spsk tomatpuré
1 tsk spidskommen
1-2 spsk stærk karry
salt og friskkværnet peber
2 dl vand
Kålsalat:
300 g hvidkål
250 g gulerødder
200 g cremefraiche 18%
frisk koriander
Tilbehør:
250-300 g ris
50-75 g rosiner
3 spsk pinjekerner
*
Skær kødet i terninger på ca. 3x3 cm.
Brun dem på alle sider i en gryde med olie.
Pil løgene, skær dem i både, og brun dem sammen med kødet.
Tilsæt tomatpuré og spidskommen, og steg videre i nogle min.
Krydr med karry, salt og peber, og tilsæt vand.
Lad retten simre under låg ved lavt blus i ca. 1 time, til kødet
er helt mørt.
Smag til med salt, peber og evt. karry.
Snit kålen fint, og bland den med revet gulerod og cremefraiche.
Smag til med salt og peber.
Server med friskhakket koriander, kålsalat og kogte ris
blandet med rosiner og ristede pinjekerner.
Kilde: Hjemmets bedste MAD