Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 45 min. Kogetid, kød: 50 min. Kogetid, asparges: 6-8 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4-6 personer.
# Ingredienser
til Lam i asparges
1½ kg lammekød (bov eller bryst)
1 løg
1 persillerod eller pastinak
6 hele peberkorn
1 laurbærblad
2 tsk salt
Stuvning:
500 g hvide asparges
30 g smør
3 spsk hvedemel
½ l blandet suppe og aspargesvand
1½ dl fløde
salt og hvid peber
evt. lidt citronsaft
*
Sådan laves Lam i asparges
1. Læg kødet i den mindst mulige gryde og dæk det netop med
koldt vand.
Lad det koge op og skum suppen.
2. Gør grønsagerne i stand og del dem groft.
Kom dem i gryden sammen med krydderierne.
Lad kødet koge mørt ved svag varme under låg ca 50 min.
3. Tag kødet op og hold det varmt, tildækket.
Lad suppen koge lidt ind. Si den.
4. Skræl aspargesene fra hoved mod fod.
Bryd den træede ende af.
Skær hovederne af og læg dem til side.
Skær aspargesstænglerne i 3 cm lange stykker.
5. Kog først de træede endestykker 5-8 min. i letsaltet
vand. Si det.
Kog herefter aspargessnitterne 6-8 min i vandet, efter
tykkelse, læg hovederne i og lad dem koge med 1 minut.
Kogt sådan koncentreres asparges smagen bedst.
Gem kogevandet og tag aspargeshovederne fra til pynt.
Stuvning:
6. Smelt smørret og rør melet i.
Rør det glat og spæd med suppe og aspargesvand.
Rør stuvningen glat og tyk og smag til med salt, peber og
eventuelt lidt citronsaft.
7. Vend forsigtigt aspargesstykkerne j og tilsæt fløden lidt
ad gangen.
Varm stuvningen igennem.
Anretning:
Bov kan befries for ben og kødet skæres i pæne stykker.
Bryst kan skives efter hvert ben.
Anret kødet i et varmt, halvdybt fad, læg stuvningen ved og
pynt med aspargeshovederne.
Server retten med nye kartofler og et drys persille.
Tips: Grønne asparges kan bruges, de skal ikke
skrælles og kræver kun den halve kogetid, se Asparges.
Asparges fra dåse kan også bruges. Stuvningen kan tilsættes
kogte karotter eller majroer.
Se alle de bedste opskrifter med Lam
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------