Logo

Laks med grønsagspuré i form

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Laks med grønsagspuré i form 

 
Aftensmad Hovedret Forret. Arbejdstid: 35 min. Trækketid, agurker: mindst 2 timer. Ovntid, grønsagspuré. 20-30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.
Som hovedret: 4 personer Som forret: 6 personer.

 
# Ingredienser til Laks med grønsagspuré i form
600 g rå laksefilet i tynde skiver
½ salatagurk
1 tsk salt

 
Grønsagspuré:
500 g grønsager (fx gulerod, selleri og rosenkål)
30 g smør
2 æggeblommer
2 dl fløde
salt og peber

 
Sauce:
3 dl fiskefond
60 g smør
Endvidere: saften af ½ citron
smør til forme og tallerkener
Ovnfaste portionsforme på ca 1½ dl
Ovnfaste tallerkener
*
Sådan laves Laks med grønsagspuré i form
1. Skræl agurken. Skær den igennem på langs, skrab kernerne ud med en ske og skær agurken i ca ½ cm tykke skiver.
Læg skiverne i en si over en skål og drys fint salt over.
Sæt agurkeskiverne i køleskabet mindst 2 timer.

 
Grønsagspuré:
2. Gør grønsagerne i stand og del dem i mindre stykker.
Kog stykkerne møre i letsaltet vand.
Hæld vandet fra og lad grønsagerne dampe tørre.

 
3. Varm smørret i en kasserolle og vend grønsagerne heri, uden at de tager farve.

 
4. Blend grønsagerne eller pure r dem gennem en sigte. Lad pureen køle af.

 
5. Sæt ovnen på 160 °C. Sæt en mindre bradepande med varmt vand ind.

 
6. Pisk æggeblommerne sammen med fløden og rør blandingen i den afkølede grønsagspure.
Smag til med salt og peber.

 
7. Smør portionsformene med smør og fyld dem med grønsagspureen.
Dæk med alufolie og sæt dem i det forvarmede vandbad i ovnen, vandet må kun gå 2/3 op ad formene.
Bag dem 20-30 min ved 160 °C, til grønsagspureen er stivnet.
De skal kunne tåle et let tryk med en finger.
Tag dem ud og lad dem hvile lidt.

 
Sauce:
8. Kog fiskefonden lidt ind for god varme uden låg.
Pisk smørret i lidt ad gangen og lad saucen koge, til den begynder at jævne.
Sæt saucen til side.

 
9. Læg lakseskiverne på en tallerken og pensl dem med citronsaft.

 
10. Sæt de ovnfaste tallerkener i den varme ovn.
Tag dem ud, når de er godt varme, og pensl dem med smør.

 
11. Læg lakseskiverne på de varme tallerkener og krydr dem med peber.

 
12. Løsn grønsagspureerne med en kniv i kanten og vend dem ud på de varme tallerkener.

 
13. Hæld agurkestykkerne i saucen, varm den op tillige under kogepunktet, hæld den over lakseskiverne og server straks.

 
Tips: Varmen fra tallerkenerne og den varme sauce er tilstrækkeligt til de tynde lakseskiver.
Grønsagerne kan erstattes af eller suppleres med fx persillerod, majroer, skorzonerrødder, broccoli og spinat.
Spinaten skal ikke koges, men blot dyppes i kogende vand og løbe af i en si.
Tilberedning af fiskefond: Se Fiskefond.

 

Se alle de bedste opskrifter med Laks

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.898 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her