Logo

Løg - info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Løg - info


Læs om forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg i denne artikel: 


Løg. Engelsk: Onion. Latin: Allium cepa

 
Sæson: Dansk: nye løg med top: juni-august. Lagrede: hele året. Import: hele året

 
Holdbarhed: 3 mdr. Læg løgene i køleskabet, de holder sig bedst ved en temperatur på 0-2 °C.

 
Frysning: Ja, skæres i tern eller ringe og svitses inden frysning. Skal ikke blancheres.

 
Anvendelse: Stængel og rod afskæres og tørre blade fjernes. Skylles. Svind: ca 10%
Løg anvendes i mange retter som smagsforstærker eller alene som grønsag. Kan anvendes rå, sauteret og kogt.

 
Næringsindhold: pr 100 g: Kalorier: 39. Fedt: 0,3 g. Kulhydrat: 9 g. Kostfibre. 1,9 g. Protein: 1,6 g.

 
Løg har været en del af madsortimentet i flere tusinde år. En egentlig dyrkning begyndte hos egypterne for ca. 5000 år siden. For dem var den et symbol på evigt liv. De mente, at hvis løg blev begravet med de døde, ville den kraftige lugt kunne bringe dem til live igen.
I Middelalderen var løg en så vigtig fødekilde, at man ofte brugte den til at betale husleje med, eller man gav dem væk som gave.


I 1493 havde Columbus løg med til Amerika. Løg er betegnelsen for de nederste tykke, opsvulmede dele af bladene, der udgår fra den stærkt forkortede løgstængel. De fleste løg har en papiragtig overflade, som dækker den saftige, kødfulde indre del.


Løg har en kraftig smag som forsvinder ved kogning og stegning. Den anvendes i madlavning over hele verden og findes i mange forskellige varianter.
De vigtigste løgvarianter er kepaløg (fx sorterne zittauer (gule), rødløg og salatløg), skalotteløg og perleløg. Forårsløg er unge, grønne, porrelignende kepaløg.


Løg er ethylenfølsomme.
Det er almindeligt kendt, at man begynder at græde når man skærer eller hakker løg.
Løgcellerne består af to sektioner, den ene indeholder enzymet alliinase, den anden af sulfider. Enzymet alliinase nedbryder sulfiden og danner en flygtig gas, som reagerer med vandet i øjnene og danner en syreforbindelse. Denne forbindelse generer nerverne i øjeæblet og tårekanalerne reagerer ved at danne væske for at fjerne irritationen. Vi begynder at græde.

 
Opskrifter med Løg 

 
Tilbage til Råvarer.
 
Forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg:

 
Bliv dus med rødløg, salatløg, almindelige løg, skalotteløg og forårsløg.
Løg er en uundværlig ingrediens i alle landes køkkener. Men løg er ikke bare løg. Både smag og arter kan være forskellige. Her er 6 af de mest anvendte spiseløg i det danske køkken med tips til, hvordan du bruger dem i madlavningen.

 

Løg - info
 
1. Almindelige løg / zittauerløg
Almindelige løg er det samme som zittauerløg. Denne løgtype hører til kepaløg-slægten, som faktisk hører ind under lilje-familien. 
Zittauerløg er så almindelige, at det er til at græde over - bogstaveligt talt. Det er nemlig zittauerløg vi frem for nogen græder vores salte tårer over, når vi snitter dem. 
Zittauerløg har en skarp smag i utilberedt stand. Jo længere almindelige løg koges eller steges, jo sødere blivere de dog. Det er den helt særlige magi ved løg. 
Almindelige løg kaldes på engelsk for yellow onions. Det er også netop den kulør, den ydre skal får, når løgene har fået lov til at ligge lidt. Zittauerløg har lang holdbarhedsdato. Hvis du opbevarer løgene køligt, tørt og mørkt, kan de holde sig i op til et år. 
Zittauerløget har sandsynligvis sit danske navn fra den tyske by Zittau.  

 

Løg - info
 
2. Rødløg

Rødløg er en kulørt og lidt mildere variant af zittauerløget. De røde eller lilla løg minder i formen meget om almindelige løg. De er en god erstatning for zittauerløg, hvis man gerne vil slippe for tåreperseren under snitningen og foretrækker en mindre skarp smag. Rødløg er særligt velegnede til salater, salsa og andre retter, der kræver rå løg, der dog ikke skal tiltrække sig al opmærksomheden.
Tilbereder man rødløg nedtones og udvandes de klare rødlige farver. Er rødløg stærke for stærke for dig til at blive indtaget rå, kan du nedtone smagen ved at lægge dem lidt i vand inden tilberedningen.

 

Løg - info

 

3. Skalotteløg

Skalotteløg - eller shallots på engelsk og eschalots på fransk.
Skalotteløg er den fornemme fætter til zittauerløget. I butikkerne koster de altid lidt ekstra i forhold til almindelige løg. Mange kokke foretrækker skalotteløg frem for almindelige løg. I en Bearnaise sauce er det altid skalotteløg, der bruges.
Skalotteløg er aflange og mindre end almindelige løg, og de vokser i klasser. Skalotteløg kan ikke sås, men skal altid sættes. 
Navnet "skalotte" har sine rødder helt tilbage i den oldgræske verden. Det henviser til den fønikiske by Ashkelon, som grækerne forbandt med netop disse løg. (og det hedder bestemt ikke chalotteløg på dansk)

 

Løg - info

 

4. Salatløg - de hvide løg

Salatløg er som navnet antyder gode i salater, hvor deres mere afdæmpede smag ikke overdøver smagen fra for eksempel tomaterne.                                                                                                       
 
Salatløg kaldes på engelsk for hvide løg. Det er en dækkende betegnelse for løget, der mest adskiller sig fra zittauerløget i farven. Smagen er dog lidt mere frisk og mild. Derfor egner denne type løg sig glimrende til salater, hvor deres smag næppe vil overdøve tomaterne, salaten eller andre af de friske grøntsager. Skindet på salatløg er lidt tyndere end på almindelige løg, ligesom frugtkødet også er lidt blødere.

 

Løg - info

 
5. Forårsløg

Forårsløg kan fås hele året rundt i Danmark. På friland i Danmark bliver de dog først modne om sommeren.
Forårsløg - eller springløg - er i virkeligheden almindelige løg, der er blevet forædlet. I deres vækst minder de om porrer, men lader man dem stå længe nok, vil de fleste forårsløg med tiden forvandle sig til et almindeligt løg.
Forårsløg burde egentlig hedde sommerløg, for det er først fra juni måned, at de kan høstes i Danmark. Friske forårsløg kan dog fås hele året rundt. Uden for sæsonen (juni-oktober) vil de efter al sandsynlighed komme fra udlandet eller fra væksthuse.
Det er både den grønne top og det hvidlige skaft, der kan spise. Forårsløg kan ofte holde sig længere, end man tror. Hvis de er skyllede og rensede, kan de holde sig ca. en uge i køleskabet.
Bliver forårsløg bløde og kedelige, kan de få fornyet liv ved at blive lagt i iskoldt vand i ganske kort tid. Forårsløg kan også fryses. Blanchér dem først ultrakort (ca. et minut) og læg dem efter afkøling i fryseren, så har forårsløg ved hånden altid og hele året rundt.  
 
Løg - info
6. Perleløg
Perleløg er små, runde, sprøde og friske g milde i smagen. Perleløg er en løgart, der danner en masse små sideløg, der er små og halvrunde.
Perleløg er velegnet til frysning, men skal inden frysning have en let blanchering. De anvendes meget til syltning.
 


 
Løg er særdeles sunde.
 
Løg er en af de absolut anvendte grønsager, og her kan du se mere om løgets historie, næringsindhold, vitaminer og hvorfor vi bør spise langt flere løg.
Løgene findes i mange afskygninger, og er en de ældste grønsager vi kender til.
Til løgfamilien høre blandt andet : Rødløg, skalotteløg, forårsløg, purløg, salatløg, og de ”almindelige” hvide zittauerløg.

Fakta om løg – og så er det ikke en gang løg’n
De hvide løg, er de af løgene der bliver spist flest af. Og dette er ikke kun i Danmark, men også i andre lande, og de er derfor også de mest populære.
Løgene bidrager med smag til madlavningen, uden at hæve kalorieindholdet væsentligt.
I 100 gram løg, er der nemlig kun omkring 40 kalorier.
 
Grunden til at dine øjne løber i vand, når du skære eller snitter i et hvidt løg, er på grund af de svovlforbindelser og aminosyrer der findes i løgene? Disse stoffer kan nemlig virke irriterende på hud og slimhinder.
 
I løget findes der en lang række gavnlige næringsstoffer, vitaminer, mineraler som blandt andet C- vitamin, B-vitamin, mangan, calcium, jern, folat, magnesium, fosfor, kalium, samt antioxidanter, og forskellige svovlforbindelser, som alle er gode for helbredet.
 
Folatet, som findes i løgene, kan være med til at modvirke depression, fordi det er med til at hindre et overskud af stoffet Homocytein i kroppen. Hvis Homocytein er ophobet i kroppen, kan det blandt andet være med til at forhindre næringsstofferne og blodet i at nå op til hjernen, hvilket kan forstyrre både dit humør, din søvn og appetit, fordi stoffet hæmmer produktionen af lykkehormonerne serotonin, dopamin, og noradrenalin.
Mon ikke at det er grund nok til at begynde at tilsætte lidt mere løg til madlavningen.


Tilbage til Råvarer.
 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (8 stemmer)
Siden er blevet set 14.405 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her