Logo

Kyllingesalat, varm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllingesalat, varm 

 
Frokost. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca 40 min. Udblødning, sennepskorn: 15 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.

 
# Ingredienser til Kyllingesalat, varm
1 stor friskslagtet kylling (1¼ kg) eller frossen, optøet
1 l vand
friske krydderurter,
 fx timian, oregano, kinaløg eller purløg og basilikum
1 tsk salt
3 peberkorn

 
Salat:
1 løg
2 røde peberfrugter
3 spsk olie
2 spsk mild vineddike
salt og peber

 
Endvidere:
1 spsk hele gule sennepskorn
1 bdt persille
*
Sådan laves Kyllingesalat, varm
1. Gå kyllingen efter for fjerposer, halsårer m.m. Se Kylling.

 
2. Kom kyllingen i en gryde, der lige netop kan rumme den, så der ikke skal bruges for meget vand til kogningen.
Bring vandet i kog, skum omhyggeligt og tilsæt de skyllede krydderurter, salt og peberkorn.
Kog kyllingen ca 40 min., til låret løsner let.

 
3. Læg sennepskornene i lidt koldt vand i 15 min., til de er bløde, men stadig har bid.
Hæld dem til afdrypning i en sigte.

 
4. Pil løget, halver det fra top til rod og skær det i tynde skiver.
Skyl peberfrugterne, halver dem og fjern frøstol og kerner.
Skær peberfrugterne i smalle strimler.

 
5. Tag kyllingen op og skær kødet fra ben og skind, mens det endnu er varmt.
Skær kyllingekødet i skiver eller strimler og hold det varmt under alufolie.

 
6. Varm olien i en gryde og svits løg og peberfrugter nogle få min, uden at de tager farve.
Tilsæt vineddiken og smag til med salt og peber.

 
7. Kom kyllingestykkerne i gryden og varm dem igennem et par min.
Skyl og hak persillen.
Anret salaten på et fad eller i en skål.
Pynt med hakket persille og sennepskorn og server straks med Baguette eller Hvidløgsflûte til.

 
Tips: Kyllingesuppen kan sies og koges ind til sauce eller suppe.
Kyllingen kan koges i forvejen.
Kødet pilles fra ben og skind, når det er koldt, og kyllingekød et varmes forsigtigt i lidt af suppen.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kylling

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.720 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her