Kentucky Fried Chicken, her på din hjemmebane. Der findes
mange kyllingeopskrifter, men denne er nok den bedste. Knasende sprøde kyllingelår
i dit køkken
Tilberedningstid: 25 min. Til 1 portion: kan udvides til
flere.
# Ingredienser
2 kyllingelår
salt og friskkværnet peber
¾ dl mel
1 æg
¾ dl rasp
1 spsk reven citronskal
1 spsk finthakket citronmelisse
fedtstof til friturestegning
Til saucen:
1 spsk smør
50 g bacon eller røget spæk
1 lille løg
1-2 spsk rødvin
2 dl bouillon
1 knsp timian
evt. sukker
* Tilberedning
Tør kyllingelårene godt i et stykke køkkenrulle og krydr dem
med salt og peber.
Vend først kyllingelårene i mel og dernæst i sammenpisket
æg.
Bland raspen med reven citronskal og finthakket
citronmelisse og paner kyllingelårene i blandingen.
Frituresteg de panerede kyllingelår i varmt fedtstof ca. 10
min.
Smelt imens smørret på en pande.
Skær baconen eller det røgede spæk i fine strimler og rist
dem i det varme fedtstof.
Hak løget fint, kom det på panden til baconen og svits det
med.
Kog af med rødvin og spæd med bouillon.
Krydr med timian, evt. sukker, salt og peber. Smag evt til
med en anelse chili.
Anret de friturestegte kyllingelår i saucen.
Se de bedste opskrifter med Mad til 1
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv
selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad på 30 min eller
Børnekokke.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.