Det er både nemt, sundt og så smager det også rigtig godt.
Denne opskrift hører til en af de rigtig nemme. Du fylder dine kyllingebryster
med lidt skinke og fransk sennep. Derefter skal de bare paneres i lidt mel og
steges i lidt hvidvin. Server en lækker salat til og så er maden klar på kort
tid.
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca ½ time. Stegetid: ca ½ time. Kan fryses, men forringes
# Ingredienser
4 stk. kyllingebryst
(evt. frosne)
Fyld:
150 g kogt skinke
1 tsk fransk sennep
1 bdt persille
75 g smør
salt og peber
Til stegning:
30 g hvedemel (½ dl)
salt og peber
50 g smør eller
margarine
250 g skalotteløg
½ dl tør hvidvin
2 dl suppe eller
bouillon (evt. af terning)
* Tilberedning
1. Hak skinken meget
fint og rør den sammen med sennep.
Rør hakket persille
og blødgjort smør i skinkeblandingen.
Krydr den med salt
og peber.
2. Skær et snit på
langs i hvert kyllingebryst med en skarp kniv, så der dannes en lomme.
Fordel fyldet heri
og luk lommen med en kødpind.
3. Vend
kyllingebrysterne i salt og peberblandet mel.
Smelt fedtstoffet
gyldent i en gryde og brun kyllingestykkerne heri.
4. Pil løgene, det
går nemmest, hvis du først overhældes med kogende vand.
Kom dem i gryden til
kødet.
Lad dem snurre med
nogle minutter.
5. Tilsæt hvidvinen
og bouillonen og lad det hele stege under låg ved svag varme i en halv time,
eller til alt er mørt.
6. Fjern kødpinde
fra kødet og anret det på et varmt fad.
Hæld sauce og løg
over.
Små kogte kartofler
serveres til.
Tips: Tilsæt evt. 250 g skivede champignoner sammen
med eller i stedet for løgene.
Saucen kan jævnes
med 1 spsk maizenamel udrørt i koldt vand.