Logo

Kyllingebryst med skinke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllingebryst med skinke

 
Det er både nemt, sundt og så smager det også rigtig godt. Denne opskrift hører til en af de rigtig nemme. Du fylder dine kyllingebryster med lidt skinke og fransk sennep. Derefter skal de bare paneres i lidt mel og steges i lidt hvidvin. Server en lækker salat til og så er maden klar på kort tid.
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca ½ time. Stegetid: ca ½ time. Kan fryses, men forringes

 
# Ingredienser
4 stk. kyllingebryst (evt. frosne)


Fyld:
150 g kogt skinke
1 tsk fransk sennep
1 bdt persille
75 g smør

salt og peber

 
Til stegning:
30 g hvedemel (½ dl)
salt og peber
50 g smør eller margarine
250 g skalotteløg

½ dl tør hvidvin
2 dl suppe eller bouillon (evt. af terning)

 
* Tilberedning
1. Hak skinken meget fint og rør den sammen med sennep.
Rør hakket persille og blødgjort smør i skinkeblandingen.
Krydr den med salt og peber.

 
2. Skær et snit på langs i hvert kyllingebryst med en skarp kniv, så der dannes en lomme.
Fordel fyldet heri og luk lommen med en kødpind.

 
3. Vend kyllingebrysterne i salt og peberblandet mel.
Smelt fedtstoffet gyldent i en gryde og brun kyllingestykkerne heri.

 
4. Pil løgene, det går nemmest, hvis du først overhældes med kogende vand.
Kom dem i gryden til kødet.
Lad dem snurre med nogle minutter.

 
5. Tilsæt hvidvinen og bouillonen og lad det hele stege under låg ved svag varme i en halv time, eller til alt er mørt.

 
6. Fjern kødpinde fra kødet og anret det på et varmt fad.
Hæld sauce og løg over.
Små kogte kartofler serveres til.

 
Tips: Tilsæt evt. 250 g skivede champignoner sammen med eller i stedet for løgene.
Saucen kan jævnes med 1 spsk maizenamel udrørt i koldt vand.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.830 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her