Langt de fleste kyllinger, der kan købes herhjemme, er industriopdrættede. Det vil sige kyllinger avlet på samme, egnede race, og kyllinger, der får ensartet foder under ensartede vilkår. Det giver et ensartet produkt på godt og ondt.
Fordelen er, at kyllingerne er overvejende sunde, at de
ingen bismag har, og at det er mager, proteinrig mad til fornuftige penge.
Men smagen har lidt. Mest, hvor det drejer sig om frosne
kyllinger. Kyllinger, der skal fryses, gennemgår et par skrappe processer før
selve frysningen, der i sig selv er forringende.
En god kylling er, set med producent-øjne, en kylling, der
vokser sig tilstrækkelig stor på de 42-44 dage, der er til den. Her starter den
nye fjersætning, og det giver problemer i plukkemaskinen. Hertil kommer, at
hver eneste foderdag fordyrer projektet. Inden for denne tidsramme opnår de
fleste kyllinger en vægt på 1¼-1½ kilo. Med et slagtespild på omkring 15% giver
det kyllinger på 900-1200 gram i butikken.
En friskslagtet kylling, og den er altid at foretrække,
fordi den kun er kølet, er udtaget. Den må ikke sælges med indmad af
hygiejniske grunde.
En frossen kylling har indmaden i en plasticpose i bughulen.
Indmaden skal fjernes, så snart kyllingen er tilstrækkelig optøet. Kyllingen må
aldrig lægges i gryden med posen i. Indmaden sælges ofte frosset, separat, fx
som kyllingelever, kyllingekråser, kyllingehjerter eller en blanding heraf.
Gammeldags kyllinger er kyllinger, der har lejlighed til at
supplere håndfoderet med græs og sten m.m., fordi de løber frit omkring på mark
eller i hønsegård. De slagtes ikke før efter fjerskifte og kønsmodning, og det
betyder en større kylling med langt bedre smag. Fjerkræavler-organisationerne
mener ikke, at der er basis for sådan en kylling, fordi den vil blive mindst
dobbelt så dyr.
Større fødevarekæder har forsøgt sig med en specialopdrættet
kylling (majs). Det giver en gulere og federe kylling, men smagsforskellen er
ikke markant nok; der skal mere til afgørende forbedringer end majs i foderet.
Men initiativet er godt og er i hvert fald et skridt i den rigtige retning.
Kyllinger fås i 3 størrelser herhjemme. Den mindste,
babykyllingen eller poussinen, vejer omkring 350 gram, den almindelige kylling
holder sig mellem 800 og 1000 gram, mens poularder hertil lands bare er store
kyllinger på over 1 kg. Ægte poularder er steriliserede hønniker, der æder sig
store og fede p.g.a. den hormonændring, steriliseringen afstedkommer. Det er
forbudt at kastrere eller sterilisere fjerkræ i Danmark.
Kyllinger kan indeholde en bakterie, campolybakter, der
giver feber, tarmbesvær og ledsmerter hos mennesker.
Frysning gør det ikke af med den, det gør varme derimod.
Derfor må det anbefales at gennemkoge eller gennemstege kyllinger. Se i øvrigt Fjerkræ.
Kylling, partering af
1. Gå kyllingen efter for halsårer, kirtler, fjerposer og
fjerrester.
En pincet er velegnet til at fjerne fjerposer med.
2. Brug en tung, skarp kniv.
Læg et snit på lårets inderside og lad kniven følge låret op
om rundingen og helt bag om, næsten til ryg hvirvlen, og fortsætte ned om
lårets bagside.
3. Vrid lår/overlår-stykket bagud, så leddet tydeligt kommer
til syne, og skær låret frit i leddet. Kødstykket kan deles i lår og overlår,
hvis det er en større fugl.
4. Skær brystet frit langs brystbenet i siderne og op om
»skulderen«, så det øverste vingeled kommer med.
5. Del brystet gennem benet, så der fremkommer et halvt
bryst med ben og overvinge.
Fjern kravebenet.
6. Eller skær brystfileten fri så tæt på benet som muligt,
men fortsæt op om det øverste skulderled, der skal bevare benet.
Sådan et stykke kaldes en supreme.
Skær eventuelt gumpen fra og hug ryggen over.
Se de bedste opskrifter med Kylling
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------