Logo

Kylling i kinesisk gryde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kylling i kinesisk gryde 

 
Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.  Aftensmad Hovedret.
Arbejdstid: 25 min. Marinering: 1-2 timer. Kogetid, ris: 18-20 min.

 
# Ingredienser til Kylling i kinesisk gryde
ca 600 g kyllingebrystfileter

 
Marinade:
3 spsk østerssauce
2 spsk sherry peber

 
Endvidere:
2 løg
3 røde peberfrugter
4 stængler blegselleri
100 g østershatte
¾ dl olie
1,5 dl bouillon
1 tsk maizenamel
salt

 
Løse ris:
3 dl lang kornede ris
6 dl vand
*
Sådan laves Kylling i kinesisk gryde
1. Skær brystkødet i smalle strimler og læg dem i en skål.
Rør marinaden sammen og dryp den over kyllingekødet.
Lad det trække køligt 1-2 timer.

 
2. Pil løgene, halver dem på langs og skær dem i smalle både.

 
3. Del peberfrugterne, fjern kerner og frøstol og skær dem i tynde skiver.

 
4. Træk de grove strenge af blegsellerien og skær den i tynde skiver.

 
5. Skær rodenden af og skyl østershattene hurtigt i koldt, rindende vand.
Tør dem og skær dem i skiver.

 
Løse ris:
6. Bring vandet i kog.
Drys ris og salt i og lad det koge under tætsluttende låg 18-20 min. ved svag varme.

 
Kylling:
7. Varm imens lidt af olien i en wok (kinesisk gryde) eller en almindelig stege­gryde.
Steg kyllingekødet kort ved kraftig varme ad flere gange.
Vend flittigt kødet og tag det op, når det er gennemstegt, det varer ikke mange min.
Læg kødet i et varmt fad og dæk det med låg eller folie, så det holder sig varmt.

 
8. Svits først løg og peber­frugt et par min. i resten af olien.
Kom blegsellerien i og svits den et par min.
Kom østershattene i til sidst og svits dem nogle få min.

 
9. Kom kyllingekødet i og hæld bouillon ved.
Lad det koge kort og smag til med salt og peber.

 
10. Rør maizenamelet glat med lidt koldt vand og rør det i gryden.
Varm retten igennem, server straks og server de løse ris til.

 
Tips: Retten kan laves med tørrede kinesiske svampe, se Høne med mandler, kinesisk.
Grønsagerne kan varieres med grøn peber, forårsløg og bønnespirer.
Bønnespirer tåler højst 1 minuts varme, hvis de skal bevare sprødheden.
Østerssauce kan købes i delikatesseforretninger.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kylling

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.753 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her