Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 50 min. Stegetid: 1-1¼ time. Svær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kylling, farseret
1 friskslagtet kylling (ca 900 g) eller frossen, optøet
Fars:
indmad fra kyllingen
200 g flæske- eller kalvesmåkød
25 g valnøddekerner
¾ dl fløde
½ dl portvin, sherry eller bouillon
½ tsk salt samt
peber
4-5 madagascar-peberkorn
Endvidere:
25 g smør
2 dl vand
2 dl fløde
1-2 tsk madagascar-peberkorn
salt
Ufarvet bomuldsgarn eller kødnåle
*
Sådan laves Kylling, farseret
1. Gå kyllingen efter for fjerposer, halsårer m.m. Se Kylling.
2. Tag brystbenet ud af kyllingen.
Snit med en spids kniv på hver side af brystbenet.
Før kniven langs brystbenets sider helt op til leddet ved
vingerne, og vrid brystbenet af.
Sæt ovnen på 160 °C.
Fars:
3. Hak indmad og småkød en gang gennem maskinen.
Hak valnøddekernerne fint.
Rør kødet til fars med valnøddekerner, fløde, portvin
(sherry, bouillon), salt og peber og evt. knust madagascarpeber.
4. Fyld kyllingen med farsen og sy den til med ufarvet
bomuldsgarn eller luk med kødnåle.
5. Smelt smørret.
Læg kyllingen i en lille bradepande, pensl den med smørret
og drys med salt og knust madagascarpeber.
6. Hæld vandet ved og sæt kyllingen på ovnens midterrille.
Dryp jævnligt med stegeskyen og steg kyllingen 1-1¼ time.
Stik i låret: når der kommer klar saft ud, er kyllingen
færdig.
7. Hæld skyen i en gryde og hold kyllingen varm under alufolie.
Varm skyen igennem, tilsæt fløde og smag til med salt og
knust madagascarpeber.
Anretning:
8. Skær lår/overlår fra og skær eller klip ryggen fra.
Skær vingerne fra i leddet ved kroppen.
Skær det farserede bryst kød i skiver og anret det på et
varmt fad sammen med lår og vinger. Server saucen, kartofler og Agurkesalat,
blandet eller Courgettesalat
til.
Tips: Saucen kan jævnes med 1 tsk maizenamel og
tilsættes hakket persille i stedet for madagascarpeber.
Svitsede svampe kan også indgå i saucen.
Kyllingen kan også udbenes helt, se Kalkun, udbening af,
men så må farsmængden øges med 1/3.
Farseret kylling kan serveres kold som frokostret.
Steg den uden væde og server Avocadopuré til.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kylling
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------