Logo

Kylling Colombo - De bedste

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kylling Colombo - De bedste 

 
Her får du colombo i 5 spændende udgaver. Med kylling, med kylling- grønsager, med fisk og rejer og selvfølgelig colombo-krydderi. Dessert med bananer og rom.
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 50 min. 4 personer.

 
# Ingredienser
4 fed hvidløg
2 skalotteløg
1 chili
1 kylling, ca. 1½ kg, skåret i 8 stykker
3 nip stødt koriander
3 nip stødt anis
saft af 3 citroner
3 tomater
3 spsk jordnøddeolie
2 spsk colombo-krydderi pulver (se nedenfor)
1¼ dl kokosmælk
250 g ris fx basmati
1 spsk birkes
et par stilke purløg
salt og peber

 
* Tilberedning
Pil hvidløget og skalotteløget.
Pres hvidløget, og skær skalotteløget i tynde skiver.
Skyl chilien, og hak den.
Læg løg og chili i et fad med kyllingestykker, koriander og anis.
Dryp med saften af 2 citroner. Lad det trække på køl 1 time.

 
Skyl tomaterne, fjern frøene, og skær dem i tern.
Dryp kyllingen af, og dup den tør. Sæt marinaden til side.

 
Opvarm olien i en gryde, og brun kyllingestykkerne.
Vend dem flere gange.
Rør colombo-pulveret ud i marinaden, og hæld det over kyllingen.
Rør. Hæld resten af citronsaften og lidt vand ved.
Dæk til, og lad det simre 30 min.

 
Tilsæt kokosmælk og tomatstykker. Smag til med salt og peber.
Lad det simre 10-15 min mere.

 
Kog risen efter anvisningerne på emballagen.
Rør den kogte ris i retten sammen med birkes, lige før servering.
Server colomboen straks, drysset med purløg.

 
Colombo-krydderi pulver
Knus 2 spsk stødt koriander, 2 spsk gurkemeje, 1 spsk spidskommen,
1 tsk sennepsfrø, ½ spsk bukkehornsfrø, 1 nellike og 1 fed hvidløg
med morter og pistil/støder.

 
Kyllinge-grønsags-colombo
Kog kyllingen med courgetter i tern samt kartofler.
Tilsæt 2 forårsløg i tynde skiver, dampet på panden
med 2 spsk olie. Udelad risen.

 
Fiske- og reje-colombo
Udskift kyllingen med 2 kg torsk og 500 g pillede rejer.
Lad det simre 30 min.

 
Bananer med kanel og rom
Brun 4 bananer i skiver i 25 g smør. Sæt til side.
Hæld 5 spsk rom i en kasserolle.
Tilsæt 1 tsk stødt kanel og 2 spsk honning. Lad det tykne.
Hæld det over de varme bananer, og spis dem som dessert.

 
Se alle de bedste opskrifter med Kylling  Skaldyr  Fisk  Grønt  Tilbehør  Brød  Frugt

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i køkkenet.

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.365 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her