Logo

Kylling a la Kiev igen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kylling a la Kiev igen 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Afkøling, fyld: 20 min. Fritering: ca 10 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Kylling a la Kiev
4 kyllingebrystfileter (ca 400 g i alt)
salt og hvid peber
Fyld:
50 g smør
1 stor æggeblomme
Panering:
1 stor æggehvide
salt
50 g hvederasp (godt 1 dl)
Til fritering: ½ l olie
Tilbehør: 6-8 butterdejssnitter
Endvidere: 50 g smør
Ufarvet bomuldsgarn eller kødnåle
*
Sådan laves Kylling a la Kiev
1. Tør brystfileterne og bank dem flade med en tung, bred kniv eller med knyttet hånd.
Krydr dem med salt og peber.

 
Fyld:
2. Rør smør og æggeblomme sammen og læg det koldt i 20 min.
Fordel smør-æggeblandingen på brystskiverne.
Rul eller fold dem om fyldet og ombind rullerne med ufarvet bomuldsgarn eller fæstn dem med kødnåle.

 
Panering:
3. Pisk æggehviden let sammen med fint salt.
Vend først kyllingerullerne i æggehvide, så i rasp.
Sørg for, at paneringen dækker helt, og lad rullerne hvile et par min.

 
Fritering:
4. Varm imens fedtstoffet i en pande med høje kanter (sauterpande) eller tykbundet gryde.
Når en brødterning på 1 cm bliver gylden på 1 minut, har frituren den rette temperatur, 180 °C.

 
5. Friter kyllingerullerne sprøde og gyldne i det varme fedtstof i ca 10 min.
Tag dem op med en hulske og læg dem kort på fedtsugende papir.

 
Anretning:
6. Lun evt. butterdejssnitterne i ovnen ved 225 °C.
Smelt smørret og hæld det i en lille skål eller et smørnæb.

 
7. Fjern bomuldsgarn eller kødnåle og anret kyllingerullerne på et varmt fad sammen med butterdejssnitterne.
Server det smeltede smør med små fine ærter med hakket persille, Bønnespiresalat, kinesisk eller grøn salat til.

 
Tips: Mindre brystfileter kan sammenlægges to og to om fyldet, før de ombindes og paneres.
Kyllingerullerne kan også steges 8-10 min. på hver side i smør på panden.
Ristet franskbrød eller Flûtes kan erstatte butterdejssnitterne.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kylling

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 5.379 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her