Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid, fiskefond: 15-20 min. Stegetid, fisk: 6-8 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Kulmule i vermouth
1 kulmule (ca 1¼ kg)
40 g hvedemel (¾ dl)
salt og hvid peber
Fiskefond:
hoved og ben fra kulmulen
ca 5 dl vand
½ gulerod
1 lille løg
½ bdt persille
Endvidere:
2 gulerødder
2 stængler blegselleri
2 porrer
Til stegning: 50 g smør
Sauce:
2 dl fiskefond
2 dl piskefløde
1 dl tør vermouth
1 spsk citronsaft
salt og hvid peber
*
Sådan laves Kulmule i vermouth
1. Gør fisken i stand og fileter den, eller bed
fiskehandleren gøre det.
Husk at få hoved og ben fra fisken med hjem.
Fiskefond:
2. Kom fiskehoved og -ben i en gryde og hæld vandet ved.
Tilsæt de istandgjorte, delte grønsager og persillen.
3. Kog fiskefonden ved svag varme under låg 12-15 min.
Lad den trække yderligere 5 min.
4. Si fonden og lad den afkøle.
5. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde stave.
Rens blegselleri og porrer og snit begge dele i tynde skiver
på tværs.
6. Vend kulmulefileterne i salt- og peberblandet mel.
7. Brun smørret på en pande og steg fiskefileterne heri 3-4 min.
på hver side ved svag varme.
Tag dem op og læg dem i et varmt, halvdybt fad.
Dæk med folie, så fisken holder sig varm.
8. Svits grønsagerne et par min i smørret.
Tag dem op med en hulske og læg dem ved fisken.
Sauce:
9. Kog panden af med fiskefonden.
Tilsæt piskefløde og vermouth og lad saucen koge ind, til
den tykner let.
10. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Hæld lidt af saucen i fadet og server resten til.
Server løse ris eller Flûtes til.
Tips: Anden fisk, fx torsk, kan erstatte kulmule.
Grønsagerne kan varieres, fx med hakkede champignoner og
courgetter skåret i tynde stave.
Se alle de bedste opskrifter med Kulmule
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------