Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca 5 min. pr. plade. Svær at lave. Mellem pris. Antal: 50-60 stk.
# Ingredienser
til Krumkager
100 g smør
100 g sukker (godt 1¼ dl)
100 g hvedemel (godt 1¾ dl)
2 æg
*
Sådan laves Krumkager
1. Rør smør og sukker hvidt. Sæt ovnen på 200 °C.
2. Pisk æggene let sammen og rør dem i smørret.
Rør hvedemelet i.
3. Beklæd pladerne med bagepapir, eller smør dem godt med
smør, men bagepapir gør det meget nemmere med disse skøre kager.
Sæt dejen på en plade med et par teskeer og smør dejen ud
til runde kager.
Sørg for, at der er god afstand mellem kagerne, for de
flyder ud.
4. Bag kagerne lyse og gyldne i kanten ca 5 min. på ovnens
midterrille.
Tag kagerne af pladen, mens de endnu er varme, og bøj dem
over en smal kagerulle eller lignende træskaft.
Lad dem blive kolde utildækkede på en rist.
Tips: Kagerne er meget sprøde og skøre, og bøjes de
ikke straks, knækker de.
Kagerne kan drysses med mandelflager eller hakkede korender
og nødder under pkt. 3.
Dejen kan også tilsættes 1 spsk finthakkede mandler.
Se dejlig dessert hvor krumkager passer godt til HER
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------