Sauce. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, krebs: 5 min. Kogetid, sauce: 20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Krebsemousselinesauce
8-10 krebs (ca 350 g)
1,5 l vand
2 spsk vineddike
1 spsk salt
Sauce:
100 g urter
(fx 1 lille gulerod, 1 stykke persillerod, 1 lille stykke
porre og 1 skalotteløg)
30 g smør
1 spsk konc. tomatpuré
3 spsk cognac
2 spsk portvin
1 dl piskefløde
salt og en anelse cayennepeber
2 dl piskefløde
*
Sådan laves Krebsemousselinesauce
1. Skyl krebsene i rigeligt, koldt vand.
Kog saltvand og vineddike op og kom krebsene i.
Kog dem 5 min. under låg.
Lad dem afkøle let og tag kødet ud af halerne og de store
kløer.
Knus skallerne, fx med en kødhammer.
Sauce:
2. Gør urterne i stand og skær dem småt ud.
Varm smørret og svits først urterne, så krebseskallerne,
heri nogle min.
Hæld cognac over, sæt en tændstik til og flamber.
3. Kom portvin, tomatpuré, piskefløde og krydderier i og lad
saucen koge småt under låg 20 min.
4. Purér saucen gennem en fintmasket sigte og lad den
afkøle.
5. Pisk fløden til blødt skum og pisk det sammen med den
kolde sauce.
Skær krebsehalerne i skiver og vend dem i eller gem dem til
garniture.
Tips: Saucen er fint tilbehør til grønsags- og
fiskeretter, fx Fiskerand,
Fiskegelérand,
Broccoli-blomkålsgratin
eller letkogte
Asparges.
Dekorer med krebsene, men fjern først tarmen, den mørke
streng, der går ned gennem halen.
Se Krebs naturel.
Se alle de bedste opskrifter med Krebs
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------