Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: 10-12 min. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Krebinetter
800 g hakket kalvekød eller ½ flæsk eller ½ okse- og
kalvekød
1 æg
3 spsk rasp
salt og peber
50 g smør til stegning
*
Sådan laves Krebinetter
1. Del det hakkede kød i 8 lige store dele.
Ælt det godt sammen og form flade ovale bøffer
(de trækker sig lidt sammen under stegningen).
Tryk overfladen vaflet med en kniv.
2. Pisk ægget let sammen med en gaffel.
Bland raspen med salt og peber.
Vend først krebinetterne i ægget og så i raspblandingen.
Lad dem ligge lidt, gerne 5 min. på spækkebrættet, så
paneringen »sætter sig«, så løsner den ikke så nemt under stegningen.
3. Varm smørret op på panden og lad det bruse af, før krebinetterne
lægges på.
Steg dem ved jævn varme 5-6 min. på hver side.
4. Læg krebinetterne på et varmt fad og server straks.
Server (persille)-kartofler og årstidens grønsager til,
eller fx Courgettesalat, varm, Blomkål, stuvet
eller Hvidkål, tomatdampet.
Tips: Kan fryses. Holdbarhed: 1-3 måneder.
Wienerkrebinetter:
Ælt et par spsk hakket persille i kødet, før det formes,
paneres og steges.
Wienerkrebinetter bør spises samme dag, fordi mad med
persille kan være risikabelt at varme op.
Server med kapers og citronskive.
Se alle de bedste opskrifter med krebinetter
Se forskellen på krebinetter og karbonader
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------