Forret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid, broccoli: 3 min. Kogetid, sauce: 2-3 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser
til Krabber fra Thailand
200 g kogt krabbekød (evt. fra dåse)
200 g
broccoli (evt. frossen)
Sauce:
1 fed hvidløg
2 spsk olie
1 knsp hvid peber
¼ tsk salt
1 dl fjerkræ bouillon
2 spsk kinesisk soja
1 tsk maizenamel
Pynt: 1 rød peberfrugt
*
Sådan laves Krabber fra Thailand
1. Skyl broccolien og del den i mindre buketter.
Kog den i letsaltet vand i ca 3 min.
Frossen broccoli lægges direkte i kogende vand og koges ca 6
min.
Sauce:
2. Pil og hak hvidløget.
Svits det kort i olien uden at brune det.
Tilsæt peber, salt, bouillon og soja.
Lad blandingen koge op.
3. Rør maizenamelet glat med lidt koldt vand, og rør denne
jævning i gryden.
Lad saucen koge et par min.
4. Vend broccoli og krabbekød i stuvningen og varm den
forsigtigt igennem under omrøring.
5. Skyl peberfrugten og befri den for frøstol og kerner.
Skær kødet i strimler.
6. Pynt retten med peberfrugtstrimlerne og server.
Tips: Server løse ris eller hvidt brød til.
Kødet fra friskkogte krabbekløer egner sig godt til retten.
Se Krabbekløer,
kogte.
Se alle de bedste opskrifter med Krabbe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------