Logo

Koteletter med lækkert tilbehør

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Koteletter med lækkert tilbehør

 
Nogle ganske få, men velvalgte ingredienser kan forandre en almindelig kotelet til en velsmagende ret, værdig til at sætte på bordet for både familie og gæster

 
Klik og se opskriften

 
Fløde-koteletter
Tomat-koteletter
Fest-koteletter

 

Fløde-koteletter

Lidt fløde, en rød peberfrugt og friske champignon garnerer disse koteletter. Se foto øverst.

 
# Ingredienser
4 tykke svinekoteletter med ben
50 g smør

salt, peber fra kværn
paprika

50 g friske champignon
2½ dl fløde 

 
* Tilberedning
1. Bank koteletterne let med håndroden.
Dup dem evt. tørre med køkkenrulle.

 
2. Lad smørret gyldne på en stor stegepande.
Gnid koteletterne med peber og paprika
Brun koteletterne på begge sider over rask varme.
Skru ned og lad dem stege ca 5 min på hver side afhængigt af tykkelsen.
Drys salt og peber over efter bruningen.

 
3. Anret koteletterne på et varmt fad og hæld pandeskyen over.

 
4. Rens en rød peberfrugt og skær den i terninger.
Rens 50 g friske champignon og skær dem i skiver.
Drys begge dele over koteletterne, mens de steger.
Tag koteletterne op og hold dem varme.
Hæld 2½ dl fløde på panden og lad saucen koge lidt ind.

Smag den til med salt, peber og evt. lidt mere paprika.
Hæld saucen over kødet.

Gå til toppen af siden
 

 

Koteletter med lækkert tilbehør 

Tomat-koteletter

Tomater og masser af friske krydderurter giver denne koteletpande en dejlig sauce.

 
# Ingredienser
4 tykke svinekoteletter med ben
50 g smør

salt, peber fra kværn
2 finthakkede løg
2 fed pressede hvidløg
2-3 grofthakkede tomater
1 dl bouillon 
2 spsk friske krydderurter, fx timian, basilikum, rosmarin og lidt persille

 
* Tilberedning
1. Bank koteletterne let med håndroden.
Dup dem evt. tørre med køkkenrulle.

 
2. Lad smørret gyldne på en stor stegepande.
Gnid koteletterne med peber og paprika
Brun koteletterne på begge sider over rask varme.
3. Skru ned og lad dem stege ca 5 min på hver side afhængigt af tykkelsen.
Drys salt og peber over efter bruningen.

 
4. Tag dem fra panden.
Svits 2 finthakkede løg og 2 fed pressede hvidløg i smørret på panden, til de er gyldne.
Tilsæt 2-3 grofthakkede tomater og 1 dl bouillon (eller ½ ds flåede tomater med væde).
Bring det i kog og lad det koge i 2-3 min.
Læg koteletterne tilbage på panden og steg dem færdige i saucen.


5. Hak friske krydderurter, fx timian, basilikum, rosmarin og lidt persille - der skal bruges 2 spsk.
Drys det over retten, der skal simre endnu et par minutter.

Smag til med salt og peber.

Gå til toppen af siden
 

Koteletter med lækkert tilbehør

Fest-koteletter

Fest-koteletter med løg og champignon. Saucen er tilsat samme vin, som man drikker til maden.

 
# Ingredienser
4 tykke svinekoteletter med ben
50 g smør

salt, peber fra kværn
500 g friske, små champignon
2-3 dl hvidvin eller anden vin, som drikkes til retten
1 tsk maizenamel
løse ris, iblandet grønærter

 
* Tilberedning
1. Bank koteletterne let med håndroden.
Dup dem evt. tørre med køkkenrulle.
Gnid koteletterne med peber og paprika

 
2. Lad smørret gyldne på en stor stegepande.
Brun koteletterne på begge sider over rask varme.
Skru ned og lad dem stege ca 5 min på hver side afhængigt af tykkelsen.
Drys salt og peber over efter bruningen.

 
3. Læg dem på et fad og hold dem varme.
Skær 2 store løg i tynde ringe, der svitses på panden, evt. tilsat lidt ekstra smør.
Lad dem gyldne.

 
4. Rens 500 g friske, små champignon.
Svits dem på panden med løgene i 2 min.
Drys lidt salt og rigeligt, friskkværnet peber over.
Spæd med 2-3 dl hvidvin eller anden vin, som drikkes til retten.
Bring det i kog og lad det koge 2 min.
Evt. kan saucen jævnes med 1 tsk maizenamel, der er udrørt i koldt vand.
Smag saucen til og hæld den over koteletterne.
Serveres med løse ris, iblandet grønærter.

Gå til toppen af siden
 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 21.898 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her