Det er lidt luksus
at kunne tage et glas hjemmelavet marmelade frem til morgenbordet eller teen.
Har du adgang til egne bærbuske eller frugttræer er det desuden billigt.
At koge marmelade
Til marmelade skal
du vælge frugter og bær som er rige på pektin (gelerende stoffer) og syre, fx
appelsiner, citroner, grapefrugt, knapt modne ribs, blommer eller syrlige
æbler. Hvis du vil bruge bær, som ikke er så rige på pektin, må pektinet
tilsættes. Du blander da med frugter, der er rige på pektin eller tilsætter et
af de geleringsmidler, der findes i handelen.
Det er en god ide at
kontrollere frugtens pektinindhold. Bland 1 spsk af den kogte frugtmos med 1
tsk sprit i en skål. Rør rundt i skålen et par minutter til der begynder at
komme klumper. Stik en finger ned i massen. Hvis der hænger en stor klump ved,
er det tegn på et højt pektinindhold. En lille klump tyder på et lavt indhold.
Lad ikke marmeladen
koge for længe efter at sukkeret er tilsat. Det ødelægger pektinet og
marmeladen bliver sej og mørk. 10-15 min kraftig kogning uden låg er nok. Udfør
gerne marmeladeprøven, se billedet nedenfor.
Lav ikke for store
portioner.
Det er vigtigt at
tilberede lige de mængder, som angives i opskrifterne. Ved større portioner er
det
svært at beregne
fordampningen.
Geleringsmidler
Pektin findes
naturligt i bær og frugter i varierende mængde. Der er mest i umodne eller
knapt modne frugter. Der skal ekstra pektin til, hvis du vil koge marmelade af
pektinfattige bær og frugter, for at du kan få den rette geléagtige konsistens.
Der findes forskellige præparater i handelen med lidt forskellige
sammensætninger og anvendelser. Følg pakkens anvisninger.
Rent pektinpulver,
fremstillet af citrusfrugter (kan købes på apoteket) kan bruges til omkogning
af marmelade, som er blevet for tynd.
At skære appelsiner
og citroner i tynde skiver tager tid. Med foodprocessoren går det hurtigt.
Citrusmarmelade
Vælg citrusfrugter
med tynd skal. De tykskallede indeholder mindre frugtkød og syre end de
tyndskallede. Det rette forhold mellem pektin, syre og sukker giver en fin, geléagtig
marmelade.
ca 2 liter
# Ingredienser
1 kg blandede
citrusfrugter,
fx 3-4 syrlige
tyndskallede appelsiner, 1 citron og 1 lille grapefrugt
8 dl vand
12 dl (ca 1 kg)
sukker
* Fremgangsmåde
1. Skrub frugten
grundigt under rindende varmt vand. Skær den i både eller mindre stykker.
Brug foodprocessoren
eller en skarp kniv.
2. Læg frugten i en
rummelig gryde. Hæld vandet på.
Lad evt. massen stå
køligt et døgn, hvis du vil have kraftig smag af skallerne.
Kog frugtmassen
under låg 20-30 min, eller til den er mør.
3. Tag gryden af
varmen. Rør sukkeret i lidt ad gangen.
4. Bring det hele i
kog. Lad det koge kraftigt uden låg 10-15 min.
5. Lav en
marmeladeprøve, se billedet nederst.
Lad marmeladen stå
nogle min. Fjern evt. skum.
6. Hæld marmeladen
på varme glas. Sæt straks låg på. Opbevar dem svalt.
Blommer behøver ikke
deles før de koges. Stenene kan nemt fiskes op med en hulske, når blommerne er
kogt i stykker.
Blommemarmelade
Bland gerne knapt
modne og modne blommer. Så bliver der tilstrækkeligt med pektin.
Ca 1½ liter
# Ingredienser
2 kg knapt modne,
friske eller frosne blommer, fx Viktoria
½-2 dl vand
1,2-1,8 liter (1-1½
kg) sukker
2 tsk citronsyre
* Fremgangsmåde
1. Skyl de friske
blommer. Tø de frosne halvt op.
Tæl gerne blommerne,
så ved du hvor mange sten du skal fiske op, se billedet nedenfor.
2. Læg blommerne i
en gryde. Hæld vandet på.
Hvis de er knapt
modne tilsætter du 2 dl vand. De modne ½-1 dl.
3. Kog blommerne til
de har åbnet sig og er mosede.
Ryst gryden så
stenene flyder ovenpå. Fisk dem op med en hulske.
4. Tilsæt sukkeret,
den lille eller store mængde alt efter hvor sød du vil have marmeladen.
5. Fortsæt med punkt
4 under Citrusmarmelade.
Gulerodsmarmelade med citron
ca 1 liter
# Ingredienser
3 store gulerødder, ca
500 g
2 citroner
8 dl vand
1 liter sukker
* Fremgangsmåde
1. Skyl og skræl
gulerødderne. Riv dem på et rivejern eller i foodprocessoren.
2. Skrub citronerne
under rindende varmt vand. Riv den gule skal af.
Del frugterne og
pres saften ud.
Bland gulerødder,
citronskal, -saft og vand i en gryde.
Kog til gulerødderne er møre.
3. Tilsæt sukkeret
og kog uden låg til marmeladen er gennemskinnelig og tyk.
4. Fortsæt med trin
5 under Citrusmarmelade.
Marmeladeprøven. En
nem prøve viser om din marmelade bliver fast. Hæld lidt af den varme marmelade
op på en tallerken. Træk en rille. Hvis den ikke flyder sammen, er den færdig.
Ellers skal den koge lidt mere.
Se alle de bedste opskrifter med Marmelade
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------