Logo

Koge æg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Koge æg 

 
Kogte æg smager bedst, hvis de laves af friske æg, så brug derfor så friske æg som muligt.
Tag æggene ud af køleskabet lidt før de skal bruges, så sprækker de ikke så nemt, når de kommer i kogende vand. Prik evt. æggene med en æggeprikker for at undgå sprækning. Bring vand i kog. Vandet skal lige netop kunne dække æggene. Læg æggene forsigtigt ned i vandet med en ske. Vandet skal ikke »bulderkoge«, det skal blot holdes på kogepunktet.


Beregn kogetiden fra det øjeblik vandet igen er i kog.
Kogetid for blødkogte æg er 3-3½ minut afhængig af størrelsen.
Kogetid for »smilende« æg er 6-6½ minut.
Kogetid for hårdkogte æg er 9-10 minutter.
Afkøl æggene i rindende, koldt vand, før de pilles og deles.

 
Den økonomiske kogeregel for æg
Til dette skal bruges elektriske massekogeplader.
Kom æggene i en lille gryde med 1 dl koldt vand. Læg låg på og varm blandingen til kogepunktet.
Sluk for varmen, når det damper fra gryden, men lad gryden stå med låg på kogepladen 3½ minut, hvis æggene skal være blødkogte - 6-6½ minut, hvis de skal være »smilende« og 9-10 minutter, hvis de skal være hårdkogte.
På den måde udnyttes kogepladernes eftervarme.

 
Pocherede æg
Til pocherede æg er det specielt vigtigt at bruge friske æg for at få et godt resultat. Er æggene for gamle, vil hviden ikke samle sig om blommen.

 
Bring vand tilsat 1 spsk salt og 1 spsk eddike pr. liter vand i kog.
Slå ægget ud i en kop eller på en tallerken og lad det glide forsigtigt ned i det kogende vand.
Saml hviden om ægget med en ske eller hulske.
Lad ægget koge svagt 3-4 minutter.
Tag ægget op med en hulske, læg det kort i koldt vand og puds det fri for trevler.

 
Server pocherede æg på ristet brød, i spinat- eller kørvelsuppe eller sammen med grønsagsstuvning fx stuvet spinat.


Koge æg 

1. Bring vand, tilsat 1 spsk salt og 1 spsk eddike, i kog.
Slå ægget ud og lad det glide ned i vandet.


Koge æg 

2. Saml hviden om blommen med en ske eller hulske.
Lad æggene koge sagte 3-4 minutter.

 

Koge æg 
3. Tag æggene op med en hulske.
Læg dem kort i koldt vand og puds dem fri for trevler.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.877 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her