Logo

Kartofler, bagte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartofler, bagte 

 
Tilbehør. Arbejdstid: 10 min. Bagetid: 1-1¼ time. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.

 
# Ingredienser til Kartofler, bagte
4 store gamle kartofler
lidt olie
purløg
smør og salt
*
Sådan laves Kartofler, bagte
1. Sæt ovnen på 200 °C.
Skyl og gnid kartoflerne rene i koldt vand.
Pensl eller gnid dem med olien, så bliver skrællen sprød og spiselig.
Olien hindrer også skrællen i at rynke under den lange bagetid.

 
2. Sæt kartoflerne side om side i et ovnfast fad, en bradepande eller på en bageplade.
Bag dem 1-1¼ time efter størrelse.
Stik i den største kartoffel med en spids kniv eller en kødnål.
Den skal nemt nå midten.
Tag kartoflerne ud af ovnen.

 
3. Skær et kryds på kartoflens flade langside.
Saml tommel- og pegefinger om krydset og tryk nænsomt, men bestemt, så kartoflen åbner sig i krydset og moser let.

 
4. Drys med salt, læg en klat smør i, drys med purløg og server straks.

 
Tips: Server bagt kartoffel til stegte kødretter eller server dem med forskelligt fyld, fx sild og cremefraiche eller kaviar, cremefraiche og hakket løg eller sprøde baconsmuler, smør/fedt og krydderurter, peberrodssmør eller andet urtesmør.
Kartoflerne kan stilles i 1 cm groft salt, så brænder de ikke så nemt i bunden.
Det er dog mest aktuelt, hvis man bager ved højere varme og i kortere tid.

 
Kartoflerne kan også »langtidsbages«, beregn da en bagetid på små to timer ved 140-150 °C.
Så forbliver skrællen blød og man undgår den lidt hårde skorpe lige under skrællen.

 
Er kartoflerne meget store, må langtidsstegning tilrådes.
Kartoflen kan også pakkes i alufolie, før den bages.
Det er mest brugt, hvis skrællen er grim og derfor ikke spises.
Gamle kartofler egner sig bedre til bagning end nye.
Nye kartofler er for vandholdige og mangler den stivelse, gamle kartofler får med alderen.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kartofler

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (15 stemmer)
Siden er blevet set 5.021 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her