Forret Tilbehør. Arbejdstid: 30 min. Bagetid i alt: ca 1½ time. Middelsvær at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser
til Kartofler, bagte, grønsagsfyldte
4 store gamle kartofler
lidt olie
Fyld:
1 fed hvidløg
50 g mandler (1 dl)
1-2 spsk citronsaft
3 spsk olie
100 g champignon
2-3 små gulerødder (ca 100 g)
1 skive selleri (100 g)
salt og peber
Ovnfast fad
*
Sådan laves Kartofler, bagte, grønsagsfyldte
1. Sæt ovnen på 200 °C.
Skrub kartoflerne under rindende, koldt vand, tør dem godt
og gnid skrællen med lidt olie.
2. Sæt kartoflerne i et ovnfast fad og bag dem 1-1¼ time.
Mærk med en kødnål eller kniv, om de er møre.
Fyld:
3. Skær den øverste tredjedel af kartoflerne.
Skrab 2/3 ud med en ske, kom det i en skål og mos det.
4. Pil og knus hvidløgsfeddet.
Skold og smut mandlerne.
Blend dem eller mal dem i en mandelkværn.
Bland hvidløg, mandler og citronsaft.
Rør olien i, lidt ad gangen. Rør godt undervejs.
Konsistensen skal være cremet.
5. Befri champignonerne for rodskive.
Skyl dem kort og koldt. Tør dem. Hak dem fint.
Skræl gulerødderne og riv dem fint.
Skræl sellerien og riv den fint.
6. Bland man del massen med kartoffelmosen, champignoner,
selleri og gulerødder.
Smag til med salt og peber.
7. Fordel blandingen i kartoffelskallerne og bag dem
letgyldne ved samme temperatur, 200 °C, ca 20 min.
Tips: Velegnet som forret, fx med dildsmør eller
andet krydderurtesmør, eller som tilbehør til stegt kød.
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------